Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Markedet falder til ro mens investorerne slikker deres sår

6/3 06:32

Den voldsomme bølgegang i de asiatiske aktiemarkeder er ved at lægge sig, og markedsdeltagerne er ved at falde til ro fredag.

Når røgen er blæst væk, står resultatet med røde tal, da de brede markeder er på vej mod deres kraftigste ugentlige fald i seks år i kølvandet af den turbulente uge katalyseret af konflikten i Mellemøsten.

Og usikkerheden omkring udviklingen er ikke blevet mindre.

- Markederne bliver bedt om at prissætte en massiv række af ekstreme scenarier med meget få pålidelige oplysninger om sandsynligheden for hvert enkelt scenarie eller udviklingen imellem dem, siger cheføkonom Daleep Singh fra PGIM Fixed Income ifølge Reuters.

Markedsnedturen i indeværende uge har sendt selv højtflyvende teknologiaktier og indeks som Kospi ud i store kursfald, da investorer har haft travlt med bogføre overskud for at dække tab på andre investeringer.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavs-aktier uden for Japan falder 0,4 pct. og står til at lukke ugen med et tab på 6,6 pct. Det er det største ugentlige fald siden marts 2020.

De amerikanske aktiefutures indikerer til gengæld stigninger på 0,2-0,3 pct., når aktiemarkedet åbner i New York senere på dagen.

I Japan er aktiemarkedet faldet til ro efter en volatil ugen med fokus på oliepriser og inflation.

Nikkei-indekset stiger 0,2 pct., mens det bredere Topix-indeks viger 0,1 pct.

De kinesiske børser inklusiv Hongkong står til at slutte ugen med tab trods stigninger i fredagens marked.

De geopolitiske risici har tynget stemningen, og politiske signaler fra det årlige møde i Den Nationale Folkekongres har ikke budt på store overraskelser.

Shanghai Composite og "blue chip"-indekset CSI 300 stiger henholdsvis 0,3 pct. og 0,2 pct., mens børsen i Hongkong øger 1,9 pct. målt på Hang Seng-indekset.

Selv de hårdt prøvede aktionærer i Seoul kan tage den lidt med ro fredag. Kospi-indeksets falder 1,2 pct. og er på vej til et ugetab på godt 10 pct.

Taiex-indekset i Taiwan viger beskedne 0,2 pct., og Singapores Strait Times falder 0,1 pct., mens australske ASX 200-indeks lukker med et tab på 1,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,2
Topix-0,1
Hongkongs Hang Seng+1,9
China Shanghai Composite+0,3
China CSI 300
+0,2
Taiwan Taiex-0,2
Sydkoreas Kospi-1,2
Indiens BSE Sensex-0,4
Singapores STI-0,1
Sydney ASX 200-1,1

.\\˙ MarketWire