Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens nyheder fra danske medier med Zealand Pharma, Pandora og STG

6/3 07:16

BØRSEN.DK

ZEALAND PHARMA OFFENTLIGGØR STUDIE

Et studie i fase 2 viser, at selskabets middel mod overvægt, Petrelintide, gav et vægttab på 10,7 pct. hen over 42 uger. Topchefen, Adam Steensberg, udtaler, at resultatet er lidt under egen forventning, men at det ikke ændrer noget grundlæggende for videre udvikling af midlet.

PANDORA SAGSØGER USA

Efter USA's højesteret har kendt den amerikanske straftold ulovlig, har flere tusinde virksomheder søgt om at få tilbagebetalt told for perioden. Nu slutter Pandora sig til kampen og kræver fuld tilbagebetaling af al told, som selskabet har betalt.

KINAS VÆKSTMÅL DYKKER

Kina har natten til torsdag meldt nye vækstmål ud for 2026 på 4,5-5 pct., og dermed er det de laveste vækstambitioner siden 1991. Den primære årsag i rapporten er frihandlen, som de seneste år har været i modvind globalt.

FINANS.DK

BØRSNOTERING FORSAT PÅ SPORET

I torsdagens regnskab fra industrikoncernen, Schouw & Co., bekræftes tidligere meldinger om børsnoteringen af foderproducenten BioMar. Tidsplanen forløber således, at noteringen skal gennemføres inden 1. juli.

TOBAKSKONCERN BANKET I BUND

Danske STG skrabede bunden i torsdagens marked, da aktien bankede ned med 30 pct. efter et skuffende årsregnskab. Den ellers stabile forretning dykkede 3 pct. på toplinjen, og investeringsbanken DNB Carnegie skar sit kursmål med 13,5 pct.

BUSINESS.DK

FAGFORENING TABER KAMP MED TESLA

På den enorme bilfabrik i Grünheide har det nyligt overståede arbejdsrådsvalg trukket overskrifter. På trods af ihærdig indsats lykkedes det ikke fagforeningen, IG Metall, at få flertal i rådet, og dermed kan dden ikke diktere forhandlingerne på vegne af de 10.000 medarbejdere.

NUUDAY FORTSÆTTER UNDERSKUDSSTIME

Nuuday, som blandt andet ejer Yousee og Telmore, leverer igen underskud på bundlinjen. Det er 7. år i træk at selskabet taber penge, selv om forretningsomfanget er steget i perioden.

.\\˙ MarketWire