Fredagens internationale avisuddrag med Amazon, Pinterest og Victoria's Secret
6/3 08:22
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
TRUMP FYRER SIKKERHEDSMINISTER
Kristi Noem, som har stået i spidsen for en lang række deportationer i sin rolle som minister for indenrigssikkerhed, er blevet afskediget af præsident, Donald Trump. Hun skal i stedet arbejde som diplomat i et nyligt etableret program for sikkerhed i Vesten. (TRUMP FIRES CONTROVERSIAL HOMELAND SECURITY SECRETARY KRISTI NOEM)
IRAN BOMBER DATACENTRE
Som følge af USA's indblanding i krigen er en del golfstater kommet i sigtekornet. Nu meldes det, at Iran har bombet datacentre ejet af Amazon i Bahrain og UAE, hvilket betragtes som en indirekte måde for Iran at gengælde amerikanernes angreb. (IRAN HITS AMAZON DAT CENTRES IN JOLT GOLF AI DRIVE)
KRIG I MELLEMØSTEN TRUER STORE EVENTS
Kalenderen for arrangørerne af det populære Formel 1 er under luppen, efter krigen i Mellemøsten sår tvivl om sikkerheden ved at racerløb i både Bahrain og Dubai om blot en måned. Begge byer er blevet ramt af angreb fra Iran, og i sidste uge blev en lang række tennisspillere evakueret. (F1 RACES AT RISK AS MIDDLE EAST WAR DISRUPTS SPORT)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
STOR INVESTOR BAKKER PINTEREST OP
Elliot Management, der er kendt for sin notorisk aktivistiske tilgang til investering har netop lånt selskabet Pinterest en milliard dollar. Beløbet skal finansiere store aktietilbagekøb i selskabet, og hvis strategien er succesfuld, vil Elliot kunne konvertere gælden til aktier i selskabet. (ACTIVIST ELLIOT INVESTS 1 BILLION IN PINTEREST)
VICTORIA'S SECRET KÆMPER MED TOLD
I torsdagens dagens handel præsenterede undertøjsgiganten Victoria's Secret et opløftende årsregnskab, med bedre omsætning og indtjening end ventet. Dog virker det ikke til, at Victoria har fundet vej uden om told, og forventningerne for det kommende år sænkede investorernes humør end del. (VICTORIA'S SECRET SALES RECOVER, BUT SHARES FALL ON CONCERNS OVER EXPENSES)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
EFTERSPØRGSLEN EFTER PRIVATFLY FRA BRITISK SELSKAB STIGER MED OMKRING 300 PCT. MIDT I KRIGEN I IRAN
Topchefen hos britiske Air Charter Service, der transporterer alt fra rige berømtheder til regeringer, udtaler at anmodninger om fly er steget med omkring 2-300 pct. i forhold til normalt, og henviser til den seneste krig i Mellemøsten. Anmodningerne kommer fra blandt andet det britiske indenrigsministerium og den amerikanske regering. (EVERYONE'S CALLING: DEMAND FOR PRIVATE JETS FROM UK FORM SOARS BY UP TO 300% AMID IRAN WAR)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
DET BRITISKE JOBMARKED RAMT DEN LÆNGSTE PERIODE MED PERSONALENEDSKÆRINGER SIDEN PANDEMIEN
Ifølge data fra Bank of England har virksomhederne indledt den længste periode med fyringer siden pandemien, hvilket forstærker bekymringerne om, at arbejdsmarkedet er under pres fra stigninger i mindstelønnen og stigninger i lønskatten. (UK JOBS MARKET HIT BY LONGEST RUN OF STAFF CUTS SINCE PANDEMIC)
TRUMP: JEG MÅ HJÆLPE MED AT VÆLGE IRANS NÆSTE LEDER
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtalt at han har til hensigt at spille en rolle i valget af Irans næste leder, alt imens den britiske premierminister, Keir Starmer, opfordrer til nye fredsforhandlinger for at bringe konflikten til ophør. Trump afviser ayatollah Ali Khameneis søn og kalder ham for "uacceptabel" og en "letvægter". (TRUMP: I MUST HELT TO CHOOSE IRAN'S NEXT LEADER)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
NISSAN-FABRIK ADVARER OM AT DEN KAN VÆRE I FARE HVIS DEN UDELUKKES FRA NYE STØTTEREGLER I EU
Storbritanniens største bilfabrik, Nissans fabrik i Sunderland, kan komme i alvorlige vanskeligheder, hvis Storbritannien ikke opfylder kravene i EU's nye "Made in Europe"-regler, advarer fabrikkens ejere. Fabrikken har omkring 6000 ansatte. (NISSAN CAR PLANT WARNS IT COULD BE AT RISK IF IT IS EXCLUDED FROM NEW EU SUBSIDY RULES)
BREWDOG SOLGT TIL AMERIKANSK FIRMA FOR 33 MIO. PUND
Ølbryggeriet Brewdog er blevet solgt til det amerikanske selskab Tilray Brand for 33 mio. pund. I alt vil 38 barer i hele Storbritannien blive lukket, mens næsten 500 medarbejdere skal afskediges. (BREWDOG SOLD TO US FIRM FOR £33M WITH 38 BARS TO CLOSE AND 484 JOBS LOST)
.\\˙ MarketWire
