Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand Pharmas falder som en betonklods på vægttabsskuffende data - Gubra hives med ned

6/3 09:34

Et for ringe vægttab tynger fredag Zealand Pharma, og biotekselskabet Gubra hives med ned.

Det er Zealand Pharmas fase 2-data med fedmehåbet Petrelintid, der giver den hårde medfart med et kursdrop på 29,1 pct. til 260,90 kr.

Et gennemsnitligt vægttab på 10,7 pct. i uge 42 hos de patienter, der modtog behandling med midlet i studiet, er ikke godt nok, vurderer investorerne. Og analytikerne havde da også sat næsen op efter et vægttab på 13-15 pct.

Og igen er det den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly, der giver et dansk selskab baghjul - som det også er set med Novo Nordisk.

Lillys vægttabskandidat Eloralintid har tidligere vist vægttab på niveau med Lillys eget storsælgende vægttabsmiddel, Zepbound, i et fase 2-studie på op mod 20 pct. over 48 uger.

Jefferies ser trods de skuffende data "potentiale for Wegovy-lignende effekt":

- Men med placebo-lignende tolerabilitet antyder dette, at det er et levedygtigt lægemiddel, selv om det sandsynligvis i øjeblikket betragtes som næstbedst efter Eli Lillys Eloralintid, skiver analytikerne hos Jefferies.

Gubra har også et par vægttabskandidater i støbeskeen - men endnu ikke et færdigt lægemiddel på markedet.

Aktien falder 7,3 pct. til 366,80 kr. fredag formiddag.

Modsat ligger Novo Nordisk i toppen af eliteindekset med et plus på 2,3 pct. til 254,25 kr.

.\\˙ MarketWire