Onsdagens internationale avisuddrag med JP Morgan, olie og Boeing
11/3 07:55
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM
JP MORGAN VIL BEGRÆNSE UDLÅN TIL PRIVATE KREDITGRUPPER
Den amerikanske storbank JP Morgan vil begrænse sine udlån til private kreditgrupper fremover. Det er typisk et tegn på, at der hersker en forsigtighed. Det er især imod softwareselskaber, at storbanken er ekstra forsigtig som følge af udviklingen i AI. (JPMORGAN MARKING DOWN LOAN PORTFOLIOS OF PRIVATE CREDIT GROUPS)
LLOYDS OF LONDON VIL STADIG GERNE FORSIKRE I GOLFEN
Forsikringsmarkedet Lloyds of London har sagt, at der vil være fortsat dækning for alle, der anmoder om det. Det er et svar på den kritik, der har været mod forsikringsselskaber, som har lydt på, at selskaberne har opsagt policer og hævet priserne for skibe, der sidder fast i Golflandene. Lloyds forsikringschef har udtalt, at nedgangen i skibstrafikken ikke er et forsikringsspørgsmål, men det er et spørgsmål om skibs- og besætningssikkerhed. (LLOYD'S OF LONDON SAYS IT WILL STILL INSURE BASICALLY ANYONE IN THE GULF)
GRØNNE INVESTORER TRUER BP MED RETSSAG
Olieselskabet BP står over for en trussel om retssager fra aktivistiske klimainvestorer, der har beskyldt selskabet for et hidtil uset angreb på aktionærernes rettigheder. Beskyldningen kommer af, at BP ikke har medtaget et forslag fra klimainvestorerne om, at fastholde klimainvestorernes værdi, hvis efterspørgslen efter olie og gas falder. Forslaget blev fremsat i januar af 16 institutionelle investorer og en gruppe detailaktionærer, der var samlet af en hollandsk grøn investorgruppe. (GREEN INVESTORS THREATEN BP WITH LEGAL ACTION OVER REJECTED RESOLUTION)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
IEA FORESLÅR STØRSTE FRIGIVELSE AF OLIE FRA STRATEGISKE RESERVER NOGENSINDE
Det Internationale Energiagentur, IEA, har foreslået den største frigivelse af oliereserver nogensinde for at få råoliepriserne til at falde ifølge embedsmænd. Råoliepriserne er steget kraftigt grundet krigen mellem USA og Israel mod Iran. Frigivelsen vil overstige de 182 mio. tønder olie, som IEA-medlemslandene bragte på markedet i to frigivelser i 2022, da Rusland iværksatte sin fuldskala invasion af Ukraine, lyder det. Landene i IEA skal træffe en beslutning onsdag. (IEA PROPOSES LARGEST EVER OIL RELEASE FROM STRATEGIC RESERVES)
BOEING FORSINKER LEVERANCER
Den amerikanske flyproducent Boeing vil forsinke nogle af sine leverancer af "737 MAX" fly. Flyproducenten meddelte tirsdag, at selskabet havde fundet ridser i ledningsføringen i ikke-leverede fly og sporet problemet til en bearbejdningsfejl. (BOEING SAYS WIRING FLAWS WILL SLOW SOME 737 MAX DELIVERIES)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
USA ANGRIBER IRANS MINEBÅDE I HORMUZ STRÆDET
Det amerikanske militær har oplyst, at USA har angrebet og ødelagt 16 iranske minelægningsfartøjer nær Hormuzstrædet, efter at der var kommet rapporter om, at Iran var begyndt at lægge sprængstoffer i den strategisk vigtige farvej. Iran har kapacitet til at lægge flere hundrede til. (US ATTACKS IRAN'S MINE-LAYING BOATS IN STRAIT OF HORMUZ AS TENSIONS RISE OVER OIL)
SAUDI ARABIENS STATSLIGE OLIESELSKAB ADVARER OM OLIEKATASTROFE
Saudi-Arabiens statslige olieselskab har advaret om katastrofale konsekvenser for verdens oliemarkeder, hvis den amerikansk-israelske krig med Iran fortsætter med at blokere skibsfarten i Hormuzstrædet. Verdens største olieeksportør forventer at kunne forsyne markedet med omkring 70 pct. af sin normale råolieproduktion på trods af blokaden af Hormuzstrædet, men selskabets administrerende direktør advarer om, at der stadig vil være store konsekvenser for verdensøkonomien, hvis forstyrrelsen fortsætter. (ARAMCO WARNS OF OIL MARKET CATASTROPHE UNLESS STRAIT OF HORMUZ REOPENS SOON)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
PERSIMMON VIL LEVERE FLERE LEJLIGHEDER OG HUSE END VENTET
Det britiske boligbyggeriselskab Persimmon forventer at levere flere lejligheder og huse i 2026, end mange havde ventet. Selskabet forventer at levere mellem 12.000 og 12.500 hjem i 2026 med en forventning om, at konflikten i Iran er kort. Tidligere var forventningen 12.000 hjem. (PERSIMMON LIFTS OUTLOOK AS BRITISH HOMEBUYERS SHRUG OFF IRAN WAR)
.\\˙ MarketWire
