Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic udvider partnerskab med verdens største vaccineproducent

11/3 08:48

Bavarian Nordic har udvidet sit strategiske partnerskab med Serum Institute of India, SII, med aftale om produktion af chikungunya-vaccine.

Det oplyser Bavarian i en meddelelse onsdag morgen.

Det udvidede samarbejde åbner mulighed for fremtidige fælles udviklingsprojekter, og muliggør en fuld teknologioverførsel af chikungunya-vaccinen til fremtidig forsyning i lav- og mellemindkomstlande, skriver Bavarian.

- Vi er glade for at styrke vores strategiske partnerskab med Serum Institute of India. Ved at udnytte styrkerne i begge organisationer kan vi opskalere produktionen af vores chikungunya‑vaccine, udvide den globale forsyning og forbedre adgangen for befolkninger over hele verden, udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic.

SII er verdens største vaccineproducent og er til stede i mere end 170 lande, herunder USA, Storbritannien og Europa, og driver et af verdens største vaccineproduktionsanlæg i Indien med en årlig kapacitet på 4 mia. doser.

.\\˙ MarketWire