Den amerikanske inflation lå stille på 2,4 pct. i februar, og dermed er der fortsat et stykke ned til centralbanken Federal Reserves målsætning på 2 pct.

Det er i sig selv ikke alarmerende, men samtidig spøger den igangværende krig i Iran, som har sendt energipriserne i vejret.

Det skriver Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Stern Capital Partners, i en kommentar.

- Normalt ville inflationstallene blive vendt og drejet af økonomerne, men på grund af Iran-krigen er tallene allerede forældede. Det vigtigste for økonomien og finansmarkederne er de kraftige energiprisstigninger i kølvandet på de koordinerede amerikanske og israelske angreb på Iran, skriver chefstrategen.

Og netop de stigende energipriser vil give et inflationært stød til økonomien, vurderer Mikael Olai Milhøj.

- Det rammer Europa og Asien hårdere end USA, da USA er selvforsynende med energi. Men selv i USA kan det mærkes, da det bl.a. fører til højere benzinpriser i USA. Indtil videre har effekten på energipriserne ikke været så stor som i 2022, men konsekvenserne er de samme, bare i mildere grad, skriver chefstrategen.

Hos Sampension lyder vurderingen også fra aktiechef, Philip Jagd, at der næppe kommer helt styr på inflationen foreløbig.

- Trumps toldpolitik hæver varepriserne, immigrationspolitik skubber servicepriserne op, og nu vil situationen i Mellemøsten medføre øgede råvareomkostninger pga. højere olie- og gaspriser. Jo længere konflikten trækker ud, i jo højere grad vil det smitte mere vedholdende af på inflationen via såkaldte anden runde-effekter, skriver Philip Jagd i en kommentar.

- Et af de få steder, som inflationen reelt trækker ned, er via boligpriserne - men det begejstrer næppe ret mange vælgere, at deres huse falder i pris, påpeger Philip Jagd.

.\\˙ MarketWire