Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novonesis optager obligationslån

13/3 10:21

Novonesis har succesfuldt udstedt et obligationslån på samlet set 1,7 mia. euro - svarende til 12,7 mia. kr.

Den første udstedelse består af tre trancher med løbetider fra 4 til 11 år og faste renter fra 3,25-4,00 pct., fremgår det af en meddelelse fra Novonesis fredag formiddag.

Obligationerne, der er noteret på børsen i Luxembourg, blev prissat og solgt torsdag.

Obligationslånet skal ifølge Jyske Banks senioranalytiker Haider Anjum bruges til at refinansiere et lån på 1,47 mia. euro, der blev optaget i forbindelse med opkøbet af DSM-Firmenichs Feed Enzyme Alliance.

Kreditvurderingsselskabet S&P Global tildelte tirsdag en A-rating for de planlagte obligationsudstedelser.

- Vi ser det som positivt, da den gennemsnitlige løbetid på Novonesis gæld forlænges betydeligt, hvilket styrker selskabets likvide stabilitet markant, og samtidig er det positivt, at S&P ser selskabets likviditet som tilfredsstillende, skriver Haider Anjum i en meddelelse fredag morgen.

.\\˙ MarketWire