Kinesiske boligpriser fortsatte ufortrødent faldene i februar
16/3 06:34
De kinesiske boligpriser fortsatte med at falde i februar, men tempoet i prisfaldet aftog i forhold til måneden før.
Prisen på nybyggede boliger i de 70 største byer faldt 0,28 pct. i sidste måned på månedsbasis, mod et prisfald på 0,37 pct. i januar.
Prisen på eksisterende boliger i de 70 største byer faldt 0,43 pct. i februar, hvor der var et prisfald i januar på 0,54 pct.
Boligpriserne er faldet konstant i over fire år på nær i en kort periode lige efter den kinesiske genåbning efter covid-19 nedlukningerne i starten af 2023.
De faldende boligpriser sætter også sit præg på ejendomsinvesteringerne. De er faldet 11,1 pct. i årets første to måneder, salget af boliger er faldet 21,8 pct.
De store fald skal ses i lyset af det kinesiske nytår, der i år faldt i i februar og som sætter store dele af den kinesiske økonomiske aktivitet i stå.
Nytåret falder mellem 21. januar og 20. februar afhængig af, hvornår det er nymåne.
.\\˙ MarketWire
