Italiensk storbank vil købe tysk kollega
16/3 08:22
Den italienske storbank Unicredit har besluttet at ville købe den tyske storbank Commerzbank. Det formelle bud ventes i begyndelsen af maj.
Det rapporterer Bloomberg News.
Unicredit vil udstede nye aktier til aktionærerne i Commerzbank. Der bliver tilbudt 0,485 Unicredit-aktie for én Commerzbank-aktie. Commerzbank har en markedsværdi baseret på fredagens slutniveau på 33 mia. euro sammenlignet med en markedsværdi for Unicredit på 96 mia. euro. Unicredit lukkede fredag i 63,50 euro og Commerzbank i 29,95 euro.
Den tyske stat, der ejer en aktiepost i Commerzbank, har gentagne gange gjort det klart, at man er imod en overtagelse.
Unicredit ejer i forvejen 26,04 pct. af Commerzbank ifølge data fra Bloomberg og er største aktionær. Den tyske stat ejer som næststørste aktionær 12,7 pct.
Unicredit har siden købet af sin aktiepost i slutningen af 2024 gentagne gange luftet interesse for Commerzbank.
.\\˙ MarketWire
