Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN-topchef ser stærke muligheder for høreapparatforretning under Apmlifon-ejerskab

16/3 11:26

GN's salg af sin høreapparatforretning giver ud over masser af penge i kassen til det danske selskab og mulighed for et skarpere fokus på den resterende forretning også rigtig gode muligheder for den videre udvikling af høreapparataktiviteterne.

I kombination med Amplifon, der er verdens største detailforhandler af høreapparater, bliver der nemlig tale om en meget markant aktør i industrien, som GN vil være en stor aktionær i med en ejerandel på 16,5 pct. af de udestående aktier, når transaktionen er gennemført.

Derudover er det danske selskab også blevet tilbudt et sæde i selskabets bestyrelse, fortæller Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, på en telekonference for pressen efter mandag morgens annoncering.

- Vi har det meget godt med den værdi for aktionærerne, som vi skaber med transaktionen. Men der er også masser af muligheder i den fortsatte høreapparatforretning, siger topchefen.

- Vi kender hinanden rigtig godt allerede, fordi de (Amplifon, red.) er en stor kunde allerede inden transaktionen. Vi er der for at støtte på alle mulige måder, vi kan. Vi vil være en betydende aktionær fremover, siger Peter Karlstromer.

SER BEGRÆNSEDE RISICI I GODKENDELSESPROCES

Selv om transaktionen vil skabe en meget markant aktør i høreapparatindustrien, er der relativt begrænsede overlap mellem GN og Amplifon, som man rent regulatorisk skal være bekymrede for, når konkurrencemyndighederne skal granske handlen.

Så derfor bør en relativt glat proces være mulig, vurderer Peter Karlstromer.

Det skyldes også blandt andet, at Amplifon i dag slet ikke har nogen egen produktion af høreapparater, mens GN på den anden side stort set ikke er at finde i detailleddet.

Og netop den sidste del betyder også, at det danske selskabs topchef vurderer jobsikkerheden for de omtrent 5500 medarbejdere, som GN's Hearing-forretning har, som værende "høj."

- Mange af dem vil sikkert gå på arbejde samme sted og med de samme kollegaer som tidligere, men blot være under en anden ejer, siger han.

.\\˙ MarketWire