Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NNIT ansætter Claus Rydkjær som topchef

18/3 06:34

NNIT har fundet sin kommende topchef i Claus Rydkjær, der vil starte i jobbet den 7. april 2026.

Det fremgår af en meddelelse fra it-koncernen tirsdag aften.

Claus Rydkjær overtager stillingen fra Pär Fors, som tilbage i januar annoncerede sin afgang efter fem år som administrerende direktør i NNIT.

Den kommende topchef for NNIT har haft en karriere med en lang række stillinger inden for konsulent- og it-branchen.

Senest har han været kommerciel direktør i Iver Group. Før det var han blandt andet administrerende direktør i Accenture, i Mannaz Group og i Capgemini, ligesom han har været partner i Boston Consulting Group.

- NNIT går ind i en vigtig næste fase i eksekveringen af vores strategi med et stærkt fokus på at udvide vores internationale tilstedeværelse inden for life sciences og i den offentlige sektor i Danmark, udtaler bestyrelsesformand i NNIT, Carsten Dilling, i meddelelsen.

- Claus bringer mere end 25 års ledelseserfaring fra store konsulent- og teknologibaserede servicevirksomheder. Hans dybe forståelse for strategi- og væksteksekvering samt værdibaseret rådgivning gør ham til den rette person til at tage NNIT til næste niveau.

.\\˙ MarketWire