Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo får godkendelse af FDA for højere dosis af Wegovy

19/3 17:03

Novo Nordisk har fået grønt lys af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til at sende sin nye, højere dosis af Wegovy på markedet i USA.

Det skriver Novo i en børsmeddelelse.

Det drejer sig om Wegovy HD, som er på 7,2 mg og i injektionsform. FDA-godkendelsen bygger på resultaterne fra fase 3-forsøg i Step Up-programmet og har været fremskyndet ved hjælp af en priority voucher, lyder det.

- Tidligere på året lancerede vi Wegovy-pillen, og med den fremskyndede godkendelse af Wegovy HD introducerer vi nu et nyt produkt til vores injicerbare semaglutid, der giver et endnu større vægttab på cirka 21 pct., siger Novo-topchefen, Mike Doustdar, i meddelelsen.

Den nye højdosisudgave af Wegovy ventes at blive lanceret i USA i april.

Wegovy-udgaven er desuden godkendt til voksne med fedme i EU og Storbritannien. Novo venter, at der i anden halvdel af 2026 vil blive truffet de relevante myndighedsbeslutninger i EU og Storbritannien, så højdosisudgaven kan sendes på markedet.

Novo faldt 1,5 pct. torsdag til 241,50 kr. i et højrødt marked, hvor eliteindekset, C25, faldt 2,5 pct.

.\\˙ MarketWire