Asien: Store stigninger i takt med fredsplan og vigende oliepriser
25/3 06:32
De asiatiske aktiemarkeder er tilbage på ret kurs med massive stigninger onsdag morgen.
Den positive udvikling skyldes et markant fald i oliepriserne efter rapporter om, at USA forsøger at få en månedslang våbenhvile i krigen mod Iran og har sendt en 15-punktsplan til Iran, som skal danne grundlag for forhandlinger.
Det tænder håb om en genoptagelse af olieeksporten fra Den Persiske Golf, mens Brent-råoliefutures falder med omkring 5 pct. til et stykke under 100 dollars per tønde.
- Markedet handler i øjeblikket på overskrifter. Så der er en positiv tone. Problemet er nu, at der stadig er ukendte faktorer og hvad det rent faktisk fører til, og om der er noget konkret på vej med hensyn til en våbenhvile, siger strateg Kerry Craig fra J.P. Morgan i Melbourne til Reuters.
USAs præsident Donald Trump sagde tirsdag, at USA gør fremskridt i forhandlingerne om en afslutning på krigen, og få vigtige indrømmelser fra Teheran, mens en kilde bekræftede, at Washington havde sendt Iran et 15-punkts forligsforslag.
Teheran benægter dog stadig, at der har fundet direkte forhandlinger sted.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavs-aktier uden for Japan stiger 1,4 pct., mens de amerikanske futures indikerer stigninger på 0,8-0,9 pct. i New York senere på dagen.
I Tokyo er det først og fremmest olieprisen, der styrer markedet. Japan er voldsomt afhængig af olieimport, så udviklingen i oliemarkedet vægter tungt som markedsparameter.
Nikkei-indekset stiger 2,9 pct., mens det bredere Topix-indeks stiger 2,7 pct.
De kinesiske aktier er mere afdæmpede. Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong stiger 0,1 pct., mens Shanghai Composite og "blue chip"-indekset CSI 300 øger henholdsvis 0,9 pct. og 1,0 pct.
I Taiwan stiger Taiex-indekset 3,0 pct., og i Sydkorea er der et plus i Kospi-indekset på 2,1 pct
Singapores Strait Times-indeks stiger 0,4 pct., mens det australske ASX 200-indeks lukker med en gevinst på 1,9 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +2,9 |
| Topix | +2,7 |
| Hongkongs Hang Seng | +0,1 |
| China Shanghai Composite | +0,9 |
| China CSI 300 | +1,0 |
| Taiwan Taiex | +3,0 |
| Sydkoreas Kospi | +2,1 |
| Indiens BSE Sensex | +1,5 |
| Singapores STI | +0,4 |
| Sydney ASX 200 | +1,9 |
.\\˙ MarketWire
