Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chefhandler: Vestas stryger op i surt marked på høj ordreindgang

26/3 10:13

Vestas har fået en stærk start på 2026 med en markant ordretilgang i første kvartal, hvilket får investorerne til at sende aktien op.

Sådan lyder vurderingen fra chefhandler Mads Zink fra Danske Bank.

- Vestas annoncerede en stor ordre onsdag på 505 MW landvindmøller. Dermed er de nået op på landvindordrer for 947 MW i alt i år. Det er mere, end de nåede sidste år i første kvartal, som var på 884 MW. Så et rigtig stærkt kvartal for Vestas. De leverer bare, siger han til MarketWire.

Ser man på både land- og havvind overgår Vestas også sin ordrebog fra første kvartal sidste år. Vestas har få dage før kvartalets udløb sikret sig annoncerede ordrer for 3707 MW mod 2399 MW i samme kvartal sidste år.

Vestas-aktien stiger til tops i indekset med 2 pct. til 169,30 kr. efter en stigning onsdag på 6 pct. som blev understøttet af de store landvindordrer i USA samt en britisk blokade mod kinesiske møller, der gav ekstra rygstød på vind-aktien, som er oppe med 8,8 pct. for ugen.

Onsdag blokerede den britiske regering for et kinesisk havvindmøllefabrik, som Ming Yang ellers ville bygge i Skotland, hvilket ifølge Jyske Banks analytikere gav anledning til en lettelse i markedet.

Blokeringen af vindmøllefabrikken blev begrundet med hensynet til national sikkerhed, skriver Jyske Bank i en kommentar.

.\\˙ MarketWire