Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Naturgaskøbere jagter aftaler i USA - producenter vinder frem i formarkedet

26/3 11:59

Europæiske og asiatiske købere af naturgas er ivrige i jagten på at sikre kortsigtede aftaler for flydende naturgas, LNG, efter at verdens største LNG-anlæg i Qatar for en stund er sat ud af spillet som følge af Iran-krigen.

Det skriver Bloomberg News.

Efter at anlægget Ras Laffan i Qatar blev angrebet af Iran, forsvandt omkring en femtedel af den globale forsyning af flydende naturgas. Samtidig er der ikke meget overskydende amerikansk naturgas, og det betyder, at producenterne i USA formentlig kommer til at sikre sig lukrative aftaler med de europæiske og asiatiske købere.

- Den ekstra LNG-tilførsel i et i forvejen presset marked vil drive en budkrig mellem Asien og Europa, siger Balaji Krishnamurthy, der er upstream-chef for Chevron i Australien, ifølge Bloomberg News.

Og det kommer særligt Venture Global til gode, som i formarkedet torsdag stiger 3,5 pct. Venture er en af de førende producenter og eksportører af flydende naturgas i USA.

Også Chevron, Cheniere og APA Corp vinder frem med plusser i niveauet 0,8-1,4 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire