Fredagens nyheder fra danske medier med Novo, Netcompany og Danske Bank
27/3 07:21
BØRSEN.DK
FEM DANSKE SELSKABER ER BLANDT EUROPAS VÆRSTE AKTIER
Fem af de danske børsgiganter i det danske C25-indeks har præsteret så ringe, at selskaberne ligger blandt de værst performende aktier i Europa. Det gælder Pandora, Novo Nordisk, Zealand Pharma, Ambu og Rockwool, som alle roder rundt blandt de mest faldende i det europæiske Stoxx 600-indeks det seneste år.
NETCOMPANY OPJUSTERER FORVENTNINGERNE
IT-konsulenthuset Netcompany har opjusteret sine marginforventninger for 2026 efter et styrket fokus på leverancekvalitet og implementering understøttet af øget brug af kunstig intelligens. Netcompany venter en justeret EBITDA-margin eksklusiv Netcompany Banking Services på mellem 17 og 20 pct., hvorimod forventningen tidligere var 16 til 19 pct. Opjusteringen skal ses i lyset af, at investeringer i AI-baserede platforme og metoder begynder at give en forbedret drift og højere effektivitet.
NOVO-FORMAND: DET BEDSTE VI KAN GØRE ER AT BLIVE KONKURRENCEDYGTIGE
Bestyrelsesformanden i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, mener, at aktien har nået et rimeligt niveau, hvor kursen kan begynde at stige igen, og at det bedste, selskabet kan gøre, er at blive konkurrencedygtige igen og erobre markedsandele.
DANSKE BANK-FORMAND VIL HAVE LEMPET KAPITALKRAV
Danske Banks formand, Martin Blessing, udtalte torsdag på bankens generalforsamling, at reguleringen af bankerne skal justeres, hvis bankerne i Europa skal stå stærkt. Mindre regulering er nødvendig for konkurrencedygtighed og strategisk uafhængighed, lyder det. Formanden nævnte særligt kapitalkravet og fremhævede, at USA har sænket sit kapitalkrav og vil derfor få betydeligt økonomisk løft.
REBIEN EFTER INDGRIBEN I NOVO: MIT EFTERMÆLE ER IKKE VIGTIGT
Bestyrelsesformanden i Novo Nordisks, Lars Rebien Sørensen, gjorde det klart på selskabets generalforsamling, at hans eftermæle ikke er vigtigt, men at virksomheden er førsteprioritet. Formanden fremhævede sine mange år hos virksomheden, og at han gør, hvad han kan for at sikre, at virksomheden er i den bedst mulige position for fremadrettet succes.
FINANS.DK
MIDT I KRAS KRITIK: ERHVERVSPROFIL TRÆKKER SIG FRA FLERE POSTER
Senere i år kommer Lene Skole til at træde tilbage fra topposten i den erhvervsdrivende fond Lundbeckfonden og dermed også de bestyrelsesposter, der følger med i fondens datterselskaber, H. Lundbeck, ALK-Abelló og Falck.
REBIEN VARMEDE OP TIL STOR KAPITALMARKEDSDAG
Lars Rebien Sørensen, formand i Novo Nordisk, antydede en række nyheder til selskabets kapitalmarkedsdag i efteråret. Formanden fortalte, at selskabet er ved at kigge dybere og dybere ned i segmenter af markedet for vægttabsmedicin.
FORSIKRINGSSELSKAB TABER STORT PÅ FORSIKRINGSDRIFTEN TRODS MILDT ÅR
Underskuddet hos Købstædernes Forsikring er steget i forhold til sidste år, fordi hensættelser til skader på nogle forsikringstyper er øget. Combined ratio er landet på 105,7 pct. mod 100,9 pct. i 2024.
BUSINESS.DK
CANADA OG NORGE HAR TRAVLT MED AT UDNYTTE HØJE OLIEPRISER
Både Canada og Norge skruer op for sin produktion og eksport af olie og gas for at forsyne allierede i Asien og Europa, hvor priserne er skudt i vejret. Den canadiske energiminister advarer om, at verden står over for historien største forsyningskrise.
.\\˙ MarketWire
