Novos Wegovy-pille går en anelse frem i USA
10/4 08:34
Der er fortsat fremgang at spore, dog i mere afdæmpet tempo, for Novo Nordisks Wegovy-pille på det amerikanske marked.
Det viser recepttal fra Symphony Health Solutions via Bloomberg.
Antallet af nye patienter på pillen steg til 77.903 i uge 14 fra 76.389 i uge 13.
Væksten i nye recepter på Wegovy-pillen opgjort på ugebasis er aftaget til 2 pct. fra 5,9 pct. ugen før og 2,9 pct. i uge 12.
Væksten for de to højeste doser, der koster omtrent det dobbelte af de to laveste, er til gengæld på 14,5 pct. til 11.735 recepter i sidste uge fra 10.247 ugen før.
Tallene omfatter ikke recepter indløst på online-apoteker og via sundhedsplatforme og Novos eget onlineapotek Novocare med salg direkte til forbrugerne.
Fra denne uge har Novos Wegovy-pille også fået konkurrence fra rivalen Eli Lillys nye vægttabspille, Foundayo, der netop er kommet på markedet.
.\\˙ MarketWire
