Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Forbedret indtjening skærmer amerikanske aktier for dybere fald vurderer storbank

13/4 12:07

Regnskabssæsonen står for døren, og i USA lægger en række storbanker i ugens løb ud med deres tal for første kvartal.

En ventet forbedret indtjening generelt kan ifølge strateger hos Morgan Stanley agere stopklods for et dybere fald i de amerikanske aktier.

Det skriver Bloomberg News.

Morgan Stanleys strategiteam anført af Michael Wilson peger på modstandsdygtig indtjening og fortsat realøkonomisk bedring som årsager til, at det amerikanske S&P 500-indeks er faldet mindre end 10 pct. fra rekordniveauet i januar.

Morgan Stanleys strateger fortsætter med at favorisere cykliske aktier, inklusive finans-, industri-, og forbrugsgodeaktier.

Under overfladen ser de tegn på, at aktierne er i "sidste fase" af en korrektion, skriver Bloomberg News.

- Den sidste fase af en korrektion er sjældent nem og kan kræve endnu en gentest for markedet, særligt hvis renterne eller volatiliteten på obligationsmarkedet stiger igen, skriver strategiteamet.

.\\˙ MarketWire