Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens internationale avisuddrag med Goldman Sachs, Kina og S&P 500

16/4 07:58

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

TRUMP TRUER MED AT FYRE CENTRALBANKCHEF

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har fornyet sin trussel om at afskedige den nuværende chef for Federal Reserve, Jerome Powell. Det sker efter, at Jerome Powell har udtalt, at hvis den nyudvalgte centralbankchef Kevin Warsh ikke er bekræftet inden hans afgang, så vil han blive siddende på posten. Samtidig har præsident Trump udelukket, at den strafferetlige efterforskning mod Jay Powell i forbindelse med renoveringen af centralbankens hovedkvarter i Washington vil blive indstillet. (TRUMP THREATENS TO FIRE JAY POWELL AND REFUSES TO HALT CRIMINAL PROBE)

GOLDMAN SACHS HANDLERE BLEV TAGET PÅ SENGEN

Handlere for den amerikanske storbank Goldman Sachs handlere blev taget på sengen, da krigen i Iran vendte op og ned på forventningerne til pengepolitikken, hvilket påførte banken betydelige tab. Indtægterne fra handel med rentepapirer, valuta og råvarer (FICC) noterede et fald på 10 pct., hvilket lå langt under analytikernes forventning om en stigning på 10 pct. (GOLDMAN TRADERS WRONGFOOTED AS IRAN WAR UPENDED INTEREST RATE EXPECTATIONS)

S&P 500 NÅR REKORDHØJT NIVEAU

S&P 500 har nået et rekordhøjt niveau, da solide regnskaber og investorernes optimisme omkring en fredsaftale mellem USA og Iran har medført et markant opsving. Indekset er nu kommet op over 7000 point for første gang nogensinde. (S&P 500 HITS RECORD HIGH AS MARKETS SURGE BACK FROM IRAN SHOCK)

KINAS BNP VOKSEDE MED 5 PCT. I FØRSTE KVARTAL

Kinas BNP voksede med 5 pct. i første kvartal, hvor en stærk eksport, højteknologisk produktion og finanspolitiske tiltag var drivkraften i en ellers svag indenlandsk kinesisk økonomi. Væksttallet overgik analytikerforventningerne på 4,8 pct. og også sidste kvartals væksttal på 4,5 pct. (CHINA'S FIRST-QUARTER GDP GROWS 5%, DRIVEN BY INDUSTRIAL OUTPUT)

PENTAGON I FORHANDLINGER MED FORD OG GENERAL MOTORS OM STØTTE TIL VÅBENPRODUKTION

Pentagon har været i dialog med General Motors og Ford om, hvordan bilproducenterne i Detroit kan bidrage til de amerikanske forsyningskæder inden for våben. Bilproducenterne kan ved hjælp af deres avancerede produktionsteknikker bidrage til fremstillingen af komponenter eller dele til en række våbensystemer. (PENTAGON HELD TALKS WITH FORD AND GM ABOUT SUPPORTING WEAPONS PRODUCTION)



WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

KINESISK BATTERIGIGANT MED SOLIDE RESULTATER I FØRSTE KVARTAL

Den kinesiske batterigigant, Contemporary Amperex Technology, kunne for første kvartal vise en stærk vækst på trods af en nedgang i salget af elektriske køretøjer i Kina. Batteriselskabet planlægger at købe en andel på 49 pct. i Hangzhou Zhongheng Electric for omkring 600 mio. dollar for at udvide sin forretning inden for energisystemer til datacentre. (BATTERY MAKER CATL'S PROFIT CLIMBS DESPITE SLOWING CHINA EV SALES)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

JAPAN LOVER 10 MIA. DOLLAR I ØKONOMISK STØTTE TIL LANDE I SYDØSTASIEN

Japan har meddelt, at landet vil yde omkring 10 mia. dollar i økonomisk støtte for at hjælpe landene i Sydøstasien med at håndtere de kraftigt stigende oliepriser, der truer produktionen af olieprodukter i regionen. Store dele af Asien har været hårdt ramt af forstyrrelser i olieforsyningen som følge af krigen i Mellemøsten. (JAPAN PLEDGES $10 BILLION TO HELP COUNTRIES COPE WITH OIL PRICES)


THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

USA OG IRAN I INDIREKTE FORHANDLINGER OM AT FORLÆNGE VÅBENHVILEAFTALEN

USA og Iran har ført indirekte forhandlinger med henblik på at forlænge den to uger lange våbenhvile ud over aftalens udløb den 22. april. Pressesekretæren for Det Hvide Hus har udtalt, at USA ser positivt på udsigterne til en aftale. (US AND IRAN IN INDIRECT TALKS TO EXTEND TWO-WEEK CEASEFIRE)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

STORBRITANNIEN SÆNKER ENERGIREGNING FOR TUSINDVIS AF PRODUCENTER

Den britiske regering har udvidet sine planer om at sænke udgifterne for tusindvis af producenter, der står over for stigende omkostninger som følge af konfliktudbruddet i Mellemøsten. Finansminister Rachel Reeves har meddelt, at regeringen vil udvide adgangen til et tiltag, der har til formål at sænke elomkostningerne for energiintensive producenter med op til 25 pct. for at hjælpe virksomhederne med konkurrencedygtigheden. (GOVERNMENT EXTENDS ENERGY BILL CUTS OF 25% TO 10,000 MANUFACTURERS)


HANDELSBLATT.DE

EU VIL BRUGE IRAN-KRIG TIL AT FREMSÆTTE ENERGISPAREPLAN

EU ønsker at bruge energikrisen - som er skabt af USA's og Israels krig mod Iran - til en grundlæggende omstilling, hvor elektricitet skal være billigere, og afhængigheden af fossile brændsler skal udfases hurtigere. Det viser et internt dokument fra EU-Kommissionen, som Handelsblatt er i besiddelse af. Allerede i næste uge vil EU-Kommissionen fremsætte nye forslag, skriver mediet. (INTERNES PAPIER: EU PLANT ENERGIESPAR-PAKET)

.\\˙ MarketWire