Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DFDS fortsætter i vejret efter opjustering

16/4 16:19

DFDS nyder i denne uge et kursridt, efter at selskabet tidligere på ugen opjusterede forventningerne.

Onsdag sendte det aktien i vejret med 15,7 pct., og torsdag fortsætter opturen med et plus på 8,1 pct. til 151,90 kr.

Sent onsdag blev kursmålet for aktien i DFDS hævet hos canadiske RBC, der efter opjusteringen efter børslukning tirsdag finder det passende med løft af konsensus blandt analytikerne.

Midtpunktet for konsensus for indtjeningen i 2026 bør ifølge analytiker Ruairi Cullinane løftes med omtrent 20 pct.

- Ordlyden i DFDS' meddelelse indikerer, at forventningerne kun afspejler medvind fra brændstofprisspændet i andet kvartal, mens de nuværende brændstofpriser indikerer plads til yderligere medvind i andet halvår, om end højere brændstofpriser også kan medføre nedadgående makrorisici, skriver analytikeren ifølge Bloomberg News.

DFDS venter i 2026 nu en driftsindtjening, EBIT, på 1000-1400 mio. kr. mod tidligere 800-1100 mio. kr.

Også før opjusteringen var der fremdrift i DFDS-aktien. Torsdag markerer syvende børsdag i træk i grønt. I perioden er aktiekursen øget næsten 48 pct.

.\\˙ MarketWire