Novos Wegovy-pille fortsætter frem efter lancering af rivals pille
17/4 08:19
Der er fortsat fremgang at spore på recepttallene for Novo Nordisks Wegovy-pille i USA, selv om ærkerivalen Eli Lillys vægttabspille, Foundayo, også har ramt det amerikanske marked.
Det viser recepttal fra Symphony Health Solutions via Bloomberg.
Antallet af nye patienter på pillen steg til 79.854 i uge 15 mod 77.903 i uge 14.
Væksten i nye recepter på Wegovy-pillen opgjort på ugebasis steget marginalt til omkring 2,5 pct. fra på 2 pct. ugen før og 5,9 pct. i uge 13.
Væksten for de to højeste doser, der koster omtrent det dobbelte af de to laveste, er til gengæld øget en smule til 15,7 pct. til 13.571 recepter i sidste uge og en vækst på 14,5 pct. til 11.735 recepter ugen før.
Tallene omfatter ikke recepter indløst på online-apoteker og via sundhedsplatforme og Novos eget onlineapotek Novocare med salg direkte til forbrugerne.
Novos Wegovy-pille har i den forgange uge også fået konkurrence fra rivalen Eli Lillys nye vægttabspille, Foundayo, der fik godkendelsen på plads tidligere i april.
.\\˙ MarketWire
