Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finsk centralbank om ECB's rente: Vi har ikke lagt os fast

20/4 14:19

Det så godt ud for den europæiske økonomi og for renteniveauet, da krigen i Iran brød ud. Og selv her, hvor uroen i Mellemøsten er inde i sin ottende uge, har medlemmerne af Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke lagt sig fast på nogen bestemt kurs for rentesatserne.

Det siger Olli Rehn, finsk centralbankchef og medlem af styrelsesrådet i ECB.

- Set ud fra euroområdets pengepolitiske perspektiv er udgangspunktet rimeligt afbalanceret, skriver den finske centralbankchef i et blogindlæg mandag ifølge Bloomberg News.

- Inflationen ligger tæt på målet på 2 pct. Der er ingen forudbestemte beslutninger om renten, blogger han.

Olli Rehn fastslår også, at "omfanget af de negative økonomiske konsekvenser afhænger i høj grad af konfliktens varighed og omfang." Og han påpeger, at stigningen i energipriserne ikke er begrænset til olie og gas, men at effekten på inflationen også afhænger af udviklingen i efterspørgslen samt forholdene på arbejdsmarkedet.

- Det afgørende spørgsmål er, om prisstigningen forbliver begrænset til energi eller spreder sig til andre varer og lønninger - de såkaldte andenrundeeffekter, lyder det fra Olli Rehn.

Han gentager som flere andre ECB-medlemmer før ham, at centralbanken møde for møde arbejder ud fra indkommende data.

.\\˙ MarketWire