Asien: Blandet udvikling men overordnet pres fra fastlåste fredsforhandlinger fastholdes
24/4 06:32
De asiatiske aktier er stærkt blandede fredag, hvor den skrøbelige våbenhvile i Mellemøsten fortsat står øverst på investorernes prioritetsliste.
Oliepriserne stiger for fjerde dag i træk, og Brent-råoliefutures er nu et godt stykke over 100 dollar pr. tønde.
De fastlåste fredsforhandlinger mellem USA og Iran giver ikke investorerne meget at juble over, men der er dog enkelte lyspunkter, da der igen er fokus på de teknologitunge aktier efter et solid regnskab fra Intel sent torsdag.
Det trækker aktierne i Taiex-indekset i Taiwan op, og også Nikkei-indekset i Tokyo holder skindet på næsen.
Men ellers er det de svingede håb om en afslutning på krigen i Mellemøste og frygten for, at den måske ikke kommer lige med det første, der presser på. Den fastlåste situation tynger aktiemarkederne i Hongkong, Shanghai, Sydney, Seoul, Singapore og Wellington, der alle ligger med kursfald.
- Sagen er, at "våbenhvile" er et sjovt udtryk at bruge i forbindelse med en blokade og rullende spændinger og fjendskaber, siger chefstrateg Vishnu Varathan fra Mizuho Bank i Singapore til Reuters.
Iran har klart et stramt greb om det vigtige Hormuzstræde mens USA præsident Donald Trump har beordret flåden til at "skyde og dræbe" iranske både, der lægger miner i strædet, og samtidig intensivere minerydningsaktiviteten.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdets aktier uden for Japan øger 0,3 pct., mens de amerikanske futures indikerer en blandet åbning i New York.
Nasdaq-futuren står til at stige 0,4 pct., mens S&P 500-futuren viger 0,1 pct og Dow Jones-futuren falder 0,3 pct.
I Tokyo holder investorerne hånden under de store eksportselskaber. Nikkei 225 stiger 0,3 pct., mens det brede Topix-indeks ligger med et minus på 0,2 pct.
De kinesiske aktieindeks er pressede. Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 0,4 pct., og på børsen i Shanghai ligger Shanghai Composite og CSI 300 med et minus på henholdsvis 0,6 pct. og 0,8 pct.
I Sydkorea falder Kospi-indekset 0,3 pct., mens Taiex-indekset i Taiwan øger med 2,2 pct.
Singapores Strait Times-indeks viger 0,7 pct., og det australske ASX 200-indeks falder 0,5 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,3 |
| Topix | -0,2 |
| Hongkongs Hang Seng | -0,4 |
| China Shanghai Composite | -0,6 |
| China CSI 300 | -0,9 |
| Taiwan Taiex | +2,2 |
| Sydkoreas Kospi | -0,3 |
| Singapores STI | -0,7 |
| Sydney ASX 200 | -0,5 |
Indeksværdier kl 5.45
.\\˙ MarketWire
