Novo-rival er kommet langsomt fra start med ny vægttabspille
24/4 14:35
Medicinalgiganten Eli Lillys lancering af vægttabspillen Foundayo har ikke fået samme gloværdige start, som Novo Nordisk fik med sin Wegovy-pille i starten af 2026.
Det står klart fredag, hvor der er nye recepttal for Foundayos anden uge på markedet. 3707 recepter er der udskrevet, viser data fra IQVIA ifølge RBC Capital Markets ifølge Bloomberg News.
Til sammenligning blev der udskrevet næsten fem gange så mange Wegovy-piller i anden uge - 18.410 recepter.
Lilly fik tidligere i april godkendt Foundayo til behandling af svær overvægt i USA, der med godkendelsen blev den anden vægttabspille på markedet i USA efter Novos Wegovy-pille.
Selv om pillen er kommet skidt fra start, er det for tidligt at konkludere noget, mener RBC's analytiker Trung Huynh ifølge Bloomberg News.
- Selv om vi vurderer, at en sammenligning så tidligt er uvæsentlig, vil Foundayos stigning denne uge nok blive taget negativt imod, skriver analytikeren og tilføjer, at det nok vil tage to til tre måneder, før der reelt kan siges noget håndgribeligt.
Den negative modtagelse lader sig da heller ikke fornægte fredag, hvor Eli Lilly sætter sig 1,8 pct. i formarkedet. Imens satte en stigning ind for Novo-aktien omkring klokken 12, og ved 14.30-tiden stiger aktien 3,4 pct. til 255,15 kr.
.\\˙ MarketWire
