Microsoft stopper omsætningsdeling med OpenAI
27/4 15:29
Microsoft vil ikke længere have en eksklusivaftale med kunstig intelligensselskabet OpenAI. Det betyder, at it- og softwarekæmpen ikke længere vil betale en del af omsætningen til OpenAI.
Det bliver modtaget med sure miner af investorerne, der sender aktien ned med 2,2 pct. til 415,23 dollar i mandagens amerikanske formarked.
- Det hurtige innovationstempo kræver, at vi fortsætter med at udvikle vores partnerskab til gavn for vores kunder og begge virksomheder, meddeler Microsoft mandag i et blogindlæg.
Den reviderede aftale har til formål at forenkle et kompliceret forhold mellem de to partnere, der har været fundamentalt for OpenAIs fremgang og det bredere AI-boom.
OpenAI har siden indgået partnerskaber med flere cloud-udbydere, herunder Microsofts rival Amazon.com, for at imødekomme de voksende behov for at bygge og servicere AI-software til et bredere publikum.
Som en del af OpenAI's omstrukturering sidste år til en profitorienteret virksomhed modtog Microsoft en ejerandel på 27 pct. i AI-startupselskabet.
Microsoft forbliver OpenAIs primære cloudpartner, og OpenAI-produkter vil blive leveret først på Microsofts cloudløsning Azure.
Betalinger af andel af omsætningen fra OpenAI til Microsoft fortsætter indtil 2030.
.\\˙ MarketWire
