Tirsdagens internationale avisuddrag med Trump, Paramounts-milliardhandel og VW
28/4 07:12
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
EUROPÆISKE FLYSELSKABER UDNYTTER KRISEN MED FLYBRÆNDSTOF TIL AT LOBBYE IMOD PASSAGERFORDELE
De europæiske flyselskaber udnytter det markante stigninger i brændstofpriserne til at lægge pres på Storbritannien og Bruxelles for at få ophævet en række regler, som de er imod, herunder planerne om at give passagererne ret til to gratis håndbagage på hver flyvning, skriver Financial Times. Lobbygrupper presser politikerne til at droppe en række tiltag, som branchen har kæmpet imod i årevis, med argumentet om, at sådanne krav stiller EU- og britiske luftfartsselskaber dårligere. (EUROPEAN AIRLINES SEIZE ON JET FUEL CRISIS TO LOBBY AGAINST PASSENGER PERKS)
PARAMOUNT OG WARNER BROS BLIVER NÆSTEN 50% UDENLANDSK EJEDE EFTER EN OVERTAGELSE
Udenlandske investorer vil komme til at eje næsten halvdelen af mediegiganten Paramount, når selskabet overtager Warner Bros Discovery, hvilket understreger, hvor meget den 111 milliarder dollars store handel er afhængig af statslige investeringsfonde fra Mellemøsten. Det viser en ansøgning, hvor Paramount anmoder de amerikanske myndigheder om tilladelse til at rejse milliarder af dollar i egenkapitalfinansiering fra investorer uden for USA i en af de største handler i Hollywoods historie. Ansøgningen er nødvendig for at ophæve de lovmæssige begrænsninger for udenlandsk ejerskab af Paramounts amerikanske tv-aktiver. (PARAMOUNT AND WARNER BROS TO BE NEARLY 50% FOREIGN-OWNED AFTER $111BN TAKEOVER)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
OPENAI MISSER VIGTIGE INDTÆGTS- OG BRUGERMÅL I DEN AFGØRENDE SLUTSPURT FREM MOD BØRSNOTERINGEN
OpenAI har for nylig ikke nået sine egne mål for nye brugere og omsætning, og dette har vakt bekymring blandt nogle af virksomhedens topledere om, hvorvidt den vil være i stand til at finansiere sine enorme udgifter til datacentre. Ifølge kilder med kendskab til sagen har finansdirektør Sarah Friar fortalt andre ledere i virksomheden, at hun er bekymret for, at virksomheden måske ikke vil være i stand til at betale for fremtidige it-kontrakter, hvis omsætningen ikke vokser hurtigt nok. (OPENAI MISSES KEY REVENUE, USER TARGETS IN HIGH-STAKES SPRINT TOWARD IPO)
TRUMP OPFORDRER DISNEY TIL AT FYRE JIMMY KIMMEL EFTER EN VITTIGHED OM MELANIA
Præsident Trump opfordrede mandag Disneys ABC til at fyre "late-night"-værten Jimmy Kimmel på grund af en joke, han kom med i sidste uge om Melania Trump, i det seneste opgør mellem regeringen og komikeren. Under en fiktiv tale ved White House Correspondents' Dinner kom Kimmel med en bemærkning om førstedamen og sagde: ”Fru Trump, De stråler som en forventningsfuld enke". Disney-aktien faldt kort efter Trumps kommentar. (TRUMP CALLS ON DISNEY TO FIRE JIMMY KIMMEL AFTER MELANIA JOKE)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
TRUMP ER UTILFREDS MED IRANS PLAN OM AT GENÅBNE HORMUZSTRÆDET
USA's præsident, Donald Trump, har over for sine rådgivere givet udtryk for, at han ikke er tilfreds med Irans seneste forslag om at genåbne Hormuzstrædet og afslutte konflikten, skriver New York times ifølge flere kilder, der er blevet orienteret om drøftelserne i Det Hvide Hus mandag. Forslaget opfordrede også USA til at ophæve sin blokade af Hormuzstrædet, og ville have udskudt spørgsmålet om, hvad der skal ske med Irans atomprogram, ifølge de amerikanske og iranske embedsmænd, der kender detaljerne i forhandlingerne. (TRUMP IS DISSATISFIED WITH IRAN’S PLAN TO REOPEN STRAIT OF HORMUZ)
USA'S HØJESTERET SYNES SPLITTET I MANGEÅRIG SAG OM UKRUDTSMIDLET ROUNDUP
Den amerikanske højesteret fremstod mandag splittet under behandlingen i en sag, der kan afgøre udfaldet af tusindvis af retssager, hvor det hævdes, at et udbredt ukrudtsmiddel Roundup forårsager kræft. Sagen er det seneste kapitel i en årelang juridisk strid om sikkerhedsbekymringer vedrørende ukrudtsmidlet, der blev udviklet af selskabet Monsanto i 1970'erne og ifølge flere personer kan forårsage kræft. (SUPREME COURT APPEARS DIVIDED OVER ROUNDUP WEEDKILLER CASE)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
TYSK KANSLER: USA BLIVER YDMYGET AF IRANS LEDELSE
USA bliver "ydmyget" af Irans ledelse, ifølge Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, der antydede, at Trump-administrationen bliver udspillet ved forhandlingsbordet af Teheran. Merz’ skarpe vurdering af de fastlåste forhandlinger mellem USA og Iran, som med sikkerhed vil fordybe den alvorlige transatlantiske kløft mellem USA og dets NATO-allierede, står i direkte modsætning til Trumps forsøg på at fremstille situationen i et positivt lys. (US IS BEING "HUMILIATED" BY IRAN'S LEADERSHIP, SAYS FRIEDRICH MERZ)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
BRITISK FINANSMINISTER OPFORDRES TIL AT STYRKE FINANSPOLITIKS BUFFER
Finansminister Rachel Reeves opfordres til at styrke Storbritanniens finanspolitiske buffer. Som land bevæger Storbritannien sig "tæt på afgrunden i forhold til de finanspolitiske regler", lyder det for formanden for Overhusets økonomiske udvalg, Lord Wood of Anfield, der opfordrer Rachel Reeves til at forpligte sig til til enhver tid at opretholde en buffer på mindst flere titusinder af milliarder pund i forhold til målene. (RACHEL REEVES URGED TO BUILD UP UK'S FISCAL BUFFER)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)
VW SKUBBER TESLA AF ELBILTRONEN I TYSKLAND
VW ID.3 har fortrængt Teslas Model Y som den mest udbredte elbil på de tyske veje. Det viser en opgørelse fra det tyske motorkøretøjsregister. Per 1. januar 2026 var der således 116.053 ID.3 registreret i Tyskland, men kun 106.184 Model Y. Et år tidligere lå Model Y stadig foran. (VW STÖSST TESLA VOM THRON)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
LUFTHANSA GENNEMFØRER EN RADIKAL OMLÆGNING AF SIT KERNEMÆRKE
Interne udtalelser fra ledelsen i Lufthansa cementerer, at man er fast besluttet på at omstrukturere koncernens kerneforretning, ved blandt andet - men ikke begrænset til - at lukke Cityline, som primært omfatter kernemærket Lufthansa Classic. Lukningen af Cityline blev annonceret tidligere i april og blev mødt med stor modstand af medarbejderne, som strejkede, hvilket medførte adskillige aflysninger. Men ifølge Handelsblatts oplysninger står ledelsen fast og vil uanset den brede utilfredshed gennemføre den store omstrukturering. (LUFTHANSA BAUT KERNMARKE RADIKAL UM )
.\\˙ MarketWire
