Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Oliepriserne går kraftigt i vejret: Trump melder om manglende forhandlingsfremskridt

29/4 10:50

Manglende fremskridt i fredsforhandlingerne mellem USA og Iran sender onsdag oliepriserne kraftigt i vejret.

Siden klokken 8 er priserne kun gået frem, og omkring klokken 10 satte endnu et ryk ind. Det falder sammen med et opslag fra USA's præsident, Donald Trump, der på Truth Social skruer bissen på over for Iran.

- Iran kan ikke få styr på sig selv. De ved ikke, hvordan man underskriver en antiatomaftale. De bør blive klogere snart, skriver præsidenten i opslaget.

Sammen med opslaget har Donald Trump vedhæftet et billede af sig foran et iransk landskab, der bliver bombet. Selv er præsidenten bevæbnet med et automatvåben og iklædt sort jakkesæt og slips samt solbriller.

I weekenden forlød det ellers, at Iran havde fremlagt et udkast til en fredsaftale for USA, der kunne føre til åbningen af Hormuzstrædet. Forslaget, der ikke har bragt noget nyt med sig endnu, var ifølge USA's udenrigsminister, Marco Rubio, "bedre, end hvad vi havde håbet, at de ville fremlægge", siger han ifølge AFP.

En eventuel aftale skal dog sikre, at Iran ikke i fremtiden udvikler atomvåben, før USA vil gå med på den, siger udenrigsministeren også.

Hvis Iran skal indgå en aftale, skal USA omvendt "droppe sine ulovlige og irrationelle krav", siger en talsmand fra Irans forsvarsministerium ifølge AFP.

En tønde af den europæiske nordsøolie Brent stiger onsdag til 115,27 dollar mod 111,42 dollar tidligere på dagen og 111,10 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire