Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Meta Platforms i knæ i eftermarkedet trods godt regnskab - investeringsplaner tynger

30/4 06:34

Meta Platforms blev sendt i knæ i onsdagens amerikanske eftermarked oven på selskabets regnskab for første kvartal, der ellers viste sig bedre end ventet på hovedposterne.

Til gengæld løftede selskabet prognosen for anlægsinvesteringer med 10 mia. dollar, og det bliver taget ilde op af investorerne.

Selskabet, der står bag sociale medier som Facebook og Instagram og beskedtjenesten Whatsapp, omsatte i kvartalet for 56,3 mia. dollar, mens analytikerne på forhånd havde ventet en toplinje på 55,5 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg News.

Den justerede indtjening per aktie blev samtidig 12,79 dollar, mens analytikerne her blot havde ventet 8,15 dollar.

For hele regnskabsåret venter Meta Platforms til gengæld nu samlede investeringer på 125-145 mia. dollar mod den tidligere prognose om 115-135 mia. dollar.

Niveauet er samtidig langt højere end ventet blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Ifølge Meta Platforms er det blandt andet højere priser på komponenter og flere udgifter til datacentre, der trækker op i investeringsprognosen, der i forvejen er skyhøj i kapløbet om at få udviklet så slagkraftige løsninger inden for kunstig intelligens som muligt.

Meta-aktien faldt med 6,5 pct. til 626,70 dollar i eftermarkedet oven på regnskabet.

.\\˙ MarketWire