Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier dykker og renterne stiger: Iranske missiler rammer angiveligt amerikansk krigsskib

4/5 12:42

To iranske missiler har ifølge det iranske nyhedsbureau Fars og iransk stats-tv ramt et amerikansk krigsskib på vej ind i Hormuzstrædet i nærheden af øen Jask.

Skibet skulle have ignoreret iranske advarsler.

Det skriver Reuters, og efterfølgende er aktierne globalt set - herhjemme inklusive - faldet, mens oliepriserne og renterne går i vejret.

Hos det amerikanske nyhedsbureau Axios, fremgår det dog efterfølgende, at USA afviser, at et af landets skibe skulle være blevet ramt.

Men historien om en potentiel optrapning af konflikten skaber alligevel frygt på de finansielle markeder.

C25-indekset falder efter nyheden med 0,2 pct. til 1749,30. Lige inden lå indekset marginalt højere for dagen, mens det umiddelbart efter historien fra Reuters faldt 0,7 pct.

Samtidig stiger den tiårige rente herhjemme fra 2,92 pct. inden historien til 2,93 pct. efter.

I USA er futures også faldet klart og indikerer nu fald på 0,3-0,6 pct. i de tre toneangivende indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, fra start.

Prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, til levering i juli, stiger til 113,76 dollar. Inden historien lå prisen omkring 110 dollar per tønde.

IRAN HAR ADVARET MOD AT SEJLE IND I HORMUZSTRÆDET

Iran har advaret USA om ikke at sejle ind i Hormuzstrædet, efter at landets præsident, Donald Trump, havde peget på, at USA ville hjælpe standede skibe ud af farvandet.

Det skulle ske for at afhjælpe problemer med forsyninger af mad og vand for skibe, der har været fanget i Hormuzstrædet i lang tid.

Det fik Iran til at svare med en advarsel.

- Vi har gentagne gange sagt, at sikkerheden i Hormuzstrædet ligger i vores hænder, og at skibes sikre passage skal koordineres med de væbnede styrker, siger Ali Abdollahi, der er chef for styrkernes fælleskommando, i en erklæring ifølge Reuters.

- Vi advarer om, at alle udenlandske væbnede styrker, især den aggressive amerikanske hær, vil blive angrebet, hvis de har til hensigt at nærme sig og sejle ind i Hormuzstrædet, hed det videre i erklæringen.

.\\˙ MarketWire