Analytikere ser skeptisk på Gamestops bud på Ebay
4/5 15:11
Gamestops overraskende bud på 56 mia. dollar for onlineauktionshuset Ebay kan få problemer med at blive gennemført, da spilforhandleren kan få problemer med at hive finansieringen i land.
Det vurderer analytikere, efter at spilforhandleren, der kom på alles læber i 2021, da den skød i vejret på grund af et såkaldt short-squeeze, har budt 125 dollar per aktie for Ebay svarende til 357 mia. kr.
I mandagens formarked viser investorerne også lidt mistro til opkøbstilbuddet, da Ebay-aktien kun indikeres 7,0 pct. højere i 111,30 dollar, mens Gamestop indikeres 4,4 pct. lavere i 23,35 dollar.
Overtagelsestilbuddet er ligeligt fordelt mellem kontanter og aktie i Gamestop, som også har omkring 9 mia. dollar i kontanter.
Gamestop, som har opbygget en andel på omkring 5 pct. i Ebay, meddeler, at det har sikret sig et indledende, ikke-bindende "meget tillidsfuldt brev" fra TD Bank om at yde omkring 20 mia. dollar i gældsfinansiering, skriver Bloomberg News.
I et notat til investorer søndag lovede Cohens firma at finde omkring 2 mia. dollar i årlige besparelser inden for 12 måneder efter handlens gennemførelse.
Opkøbet løfter også øjenbryn, da Ebays markedsværdi på 46 mia. dollar ved fredagens lukketid var cirka fire gange så stor som Gamestops på 12 mia. dollar.
Netop den store forskel i størrelsen skaber skepsis blandt analytikerne, der især ser Gamestop få problemer med finansieringen.
Analytiker Youssef Squali er en af skeptikerne, idet han vurderer, at opkøbet vil kræve næsten 20 mia. dollar i gældsfinansiering.
Hos finanshuset Morgan Stanley er analytiker Nathan Feather i udgangspunktet også skeptisk over for potentielle synergier.
- Uanset resultatet vil en bekræftelse af et tilbud demonstrere Ebays øgede potentielle strategiske værdi, vurderer Morgan Stanleys analytiker.
.\\˙ MarketWire
