Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens nyheder fra danske medier med Carlsberg, SAS og Coop

5/5 07:23

BØRSEN.DK

CARLSBERG SATSER PÅ NY GRØN RETNING

Carlsberg har mandag underskrevet aftaler med over 50 danske landmænd, der skal producere råvarer bæredygtigt til selskabet. Aftalerne skal blive en central del af forretningen, og Carlsberg venter, at halvdelen af selskabets råvarer skal stamme fra regenerativt landbrug i 2023.

MÆRSKS TYSKE RIVALS OPKØB KAN IFØLGE STORBANK KOLLAPSE

Ifølge flere medier blev Mærsk overbudt af det tyske selskab Hapag-Lloyd i opløbet om at opkøbe det israelske rederi Zim, der tilbage i februar annoncerede en aftale til 26,5 mia. kr. Men modstand fra investorer og andre benspænd får nu storbanken Citi til at pege på en 30 pct. risiko for, at handlen ikke går igennem.

NORDEA FINANS POLITIANMELDES AF FINANSTILSYNET

Nordea Finans, der er datterselskab til Nordea, er blevet politianmeldt af Finanstilsynet, der hævder, at selskabet ikke har overholdt hvidvaskningslovgivningen. Finanstilsynets anmeldelse kommer på baggrund af et besøg hos selskabet i 2023, hvor tilsynet vurderede, at der er tale om en systematisk mangel i forbindelse med udstedelse at kreditkort til kunder. Nordea beskriver indtil videre sagen som "ude af proportioner".

FINANS.DK

TOPCHEF I AL SYDBANK VIL SIKRE NYE MARKEDSANDELE

Mark Luscombe, der er administrerende direktør hos AL Sydbank, siger at banken efter fusionen har været fokuseret på at opbygge en stærk fælles kultur, men nu vil fokusere på at fastlægge en strategi. Banken har store ambitioner om vækst og markedsandele, også selv om den fortsat er i gang med fusionen. Ifølge Luscombe er banken den næststørste bank inden for landbrug, som er et felt topchefen forventer kommer til at fylde meget fremover.

NOVO-AKTIEN STIGER 20 PCT. FORUD FOR SELSKABETS KVARTALSREGNSKAB

Novo Nordisk-aktien er forud for kvartalsregnskabet, der offentliggøres onsdag, på en måned steget 20 pct. Ifølge senioranalytiker i AL Sydbank, Søren Løntoft Hansen, skyldes løftet særligt nyheden om selskabets amerikanske rival Eli Lilly, der nyligt opjusterede sine salgs-og indtjeningsforventninger kraftigt.

COOP VIL OGSÅ SÆNKE PRISERNE EFTER PRISKRIG

Efter direktøren for den tyske discountgigant Lidl fredag fastslog, at man vil lede en offensiv i Danmark og i første omgang sænke priserne på 200 dagligvarer, har flere danske dagligvarekoncerner meddelt, at de følger trop. Senest har Coop Danmark meddelt, at de 100 mest populære varer bliver sat ned med 47 pct. som ny fast pris. Salling Group har også meddelt, at man vil sænke priserne og investere et trecifret millionbeløb.

BUSINESS.DK

MUSK INDGÅR MILLION FORLIG I RETSSAG MOD DET AMERIKANSKE BØRSTILSYN

Det amerikanske børstilsyn, SEC, anklagede tilbage i januar 2025 Elon Musk, for at vente for længe med at offentliggøre sine første opkøb af platformen Twitter, der nu hedder X. Ifølge SEC gjorde ventetiden det muligt for Musk, at købe aktier for over 500 mio. dollar til kunstigt lave priser, før hans ejerandel på 9,2 pct. blev offentliggjort. Musk har nu indgået et forlig, hvor en fond i hans navn skal betale en civil bøde på knap 10 mio. kr.

SAS AFLYSER FLYAFGANGE I MAJ PÅ HØJE BRÆNDSTOFPRISER

I april aflyste SAS omkring 1000 afgange, herunder særligt kortere ruter og destinationer med mange daglige afgange, efter at priserne på flybrændstof ifølge selskabet er fordoblet. Nu oplyser selskabet mandag, at det vil fortsætte med at aflyse afgange i maj, uden at oplyse i hvilket omfang.

.\\˙ MarketWire