Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ISS ser "lukrativ pipeline" i USA og venter på ketchup-effekt

5/5 09:48

Skal man finde hår i suppen i den ellers pæne handelsopdatering fra ISS tirsdag morgen, bør man kigge mod USA.

For her formår den danske servicekoncern fortsat ikke at levere vækst på trods af en periode med massive investeringer.

Det er dog ikke noget at være bekymret for,. understreger ISS administrerende direktør, Kasper Fangel, i et interview med MarketWire.

- Hvis du kigger på USA isoleret set, så er væksten flad i kvartalet. Og det skal selvfølgelig blive et positivt tal over tid, lyder det fra Kasper Fangel, der fortsætter:

- Vi investerer fortsat i USA, og det gør vi, fordi vi vil have et afkast på de investeringer. Jeg kan se, at "pipelinen" bygger op, og at den er lukrativ. Vi har de rigtige samtaler med eksisterende kunder og med potentielle nye kunder. Så jeg føler mig også komfortabel med, at vi på sigt knækker nødden i USA, og at væksten begynder at accelerere, slår han fast.

Han har dog ikke lyst til at sætte en konkret tidshorisont på, hvornår den danske servicekoncern skal se vækst i USA, da selv lovende samtaler kan falde fra hinanden.

- Jeg har været længe nok i den her industri til at vide, at selv når man har gode, dybdegående samtaler med kunder, og man tror, at en afgørelse er lige på trapperne, så kan der være forskellige årsager til, at det trækker ud, siger han.

- Så jeg vil ikke blive specifik på timing, men jeg forholder mig til, at vi i USA har lavet de rigtige investeringer, at vi bliver stærkere, og at vi på sigt også vil se vækst i den del af verden.

VIL UD AF POWERPOINTEN

Der er desuden ingen tegn på at det er sværere for ISS at vinde kontrakter i regionen. Det er i stedet et spørgsmål om at få kontrakter med kunder på plads sådan at man kan vise andre potentielle kunder gode - og ikke mindst overførbare - eksempler, lyder det.

- I en ISS-kontekst er det, der for alvor vil accelerere vores vækst, når vi kan vise eksempler på, hvordan vi leverer stærke services til vores kunder i stor skala i USA - ligesom vi allerede gør i Europa. Det handler om at få folk ud af PowerPoint og ud på pladsen, hvor vi kan vise det i praksis. Det gør vi til en vis grad i dag, men vi skal have meget mere af det, lyder det.

- Jeg ser det lidt som en ketchup-effekt, konkluderer Kasper Fangel

Generelt præsterer alle de regioner, ISS opererer i, som ventet i kvartalet uddyber Kasper Fangel.

Den organiske vækst voksede i Nordeuropa med 7 pct. mod ventet 5,3 pct. For Central- og Sydeuropa landede den organiske vækst på 10 pct., hvor analytikerne havde ventet 7,3 pct.

Asia & Pacific voksede lidt under forventning med 6 pct. mens Americas-regionen - der består af Nordamerika, Mexico og Chile - skrumpede 2 pct. i kvartalet. Her trak Chile væksten ned, mens Mexico præsterede pænt.

.\\˙ MarketWire