Novo tager toppen af dårligdommene og opjustererer forventningerne
6/5 07:46
Novo Nordisk opjusterer forventningerne til 2026 en anelse målt i lokal valuta. Der ventes nu en en nedgang i det justerede salg på 4-12 pct. mod et tidligere ventet fald på 5-13 pct.
- De forbedrede udsigter skyldes hovedsageligt øgede forventninger til salget af GLP-1-produkter, begrunder Novo.
Det justerede driftsresultat ses ligeledes nu falde med 4-12 pct. mod et tidligere ventet dyk på 5-13 pct. ligeledes i lokal valuta.
Forventningerne i kroner justeres også højere baseret på periodens valutaudsving.
I kroner ventes væksten i omsætningen og driftsresultatet nu at blive henholdsvis 2 og 3 pct.point lavere end i lokal valuta mod tidligere henholdsvis 3 og 5 pct. lavere end lokal valuta.
Dermed signalerer Novo et fald i den justerede omsætning opgjort i danske kroner på 6-14 pct. mod tidligere 8-16 pct. Forventningerne til væksten i det justerede driftsresultat i danske kroner er nu minus 7-15 pct. mod tidligere minus 10 til minus 18 pct.
De finansielle nettoudgifter ses lande på 0,6 mia. kr. mod et tidligere ventet plus på 2,3 mia. kr. Investeringer i faste anlægsaktiver ventes stadig at udgøre omkring 55 mia. kr., mens de frie pengestrømme nu ses udgøre 36-46 mia. kr. mod tidligere 35-45 mia. kr.
Den effektive skattesats forventes at ligge i intervallet 21-23 pct., oplyser Novo Nordisk.
.\\˙ MarketWire
