Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novos Wegovy bliver flået ned fra hylderne: Salg af fedmemidler overrasker positivt

6/5 07:46

Novo Nordisks salg af fedmemidler overrasker positivt i første kvartal, hvor der på forhånd var ventet prispres på det amerikanske marked blandt andet udløst af en stor aftale med Trump-administrationen i november 2025.

Første kvartal bød dog på både fremgang i salget af vægttabsmidlet Wegovy som injektion og et langt stærkere debutkvartal for Wegovy-pillen end ventet.

- Wegovy driver den stærke start for 2026 hos Novo Nordisk drevet af den hurtige implementering af Wegovy-pillen - den mest effektive GLP-1-pille, der nu bruges af mere end 1 mio. patienter siden lanceringen i januar, skriver Novo Nordisk i sit regnskab for første kvartal.

Salget af Wegovy-pillen, der blev lanceret omkring årsskiftet, udgjorde 2256 mio. kr. mod ventet 1156 mio. kr. blandt analytikere ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk.

Salget af Wegovy i injektionsform endte på 18,2 mia. kr. i fjerde kvartal mod ventet 17,4 mia. kr. blandt analytikere ifølge estimater indsamlet af Novo og 17,4 mia. kr. i samme periode sidste år.

Novo havde på forhånd varslet væsentligt negativ vækst i sin samlede justerede koncernomsætning.

Novos samlede salg af vægttabsmedicin endte i første kvartal på 20,9 mia. kr. mod 18,4 mia. kr. i første kvartal sidste år.

.\\˙ MarketWire