Feds Collins tager afstand fra rentenedsættelser og følger andre Fed-medlemmer
7/5 14:46
Chefen for Federal Reserve Bank i Boston, Susan Collins, er enig med kolleger, der afveg ved sidste uges rentemøde fra ordlyden i centralbankens erklæring efter mødet om muligheden for rentenedsættelser i en nær fremtid.
Hun siger til Bloomberg News, at hun "stærk støtter" beslutningen om at lade renterne være uændrede. Collins påpeger, at hun ville foretrække at justere erklæringen, så den "ikke var så tæt knyttet til sprog, der har været forbundet med antagelsen om, at det næste skridt vil være en nedsættelse."
Med meldingen følger hun flere centralbank-kolleger, der den 29 april bakkede op om en uændret rente med som gjorde indsigelse mod ordlyden i erklæringen.
Susan Collins er ikke stemmeberettiget i år i styrelsesgruppen i Federal Reserve, Federal Open Market Committee. Men hendes syn på sprogvalget i erklæringen fremhæver en igangværende bevægelse i FOMC væk fra enhver overvejelse om en rentenedsættelse i den nærmeste fremtid.
Hendes kommentarer viser, at Susan Collins er blandt et voksende antal medlemmer, der også gerne vil have, at centralbanken tydeligere signalerer, at det næste skridt kunne være enten en nedsættelse eller en forhøjelse.
Den dynamik vil gøre det sværere for Kevin Warsh, præsident Donald Trumps kandidat til ny topchef i Federal Reserve, at gennemføre rentenedsættelser, efter han bliver bekræftet som ny førstemand af Senatet.
Kevin Warsh forventes at være ved roret, når centralbankens politiske beslutningstagere samles til deres næste rentemøde den 16.-17. juni.
Konflikten i Mellemøsten gør det vanskeligere for Federal Reserve i at nå sit inflationsmål på 2 pct. Renterne vil sandsynligvis forblive på hold "i en længere periode, med yderligere lempelser længere fremme", påpeger Sudan Collins. En rentestigning kan dog blive nødvendig under visse omstændigheder:
- Jeg mener, at der er scenarier, hvor det ville være vigtigt nøje at overveje at sætte renten op, siger Susan Collins, selvom hun understreger, at det ikke er hendes grundlæggende forventning.
.\\˙ MarketWire
