Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Prisen på olie falder for tredje dag i streg på spirende fredshåb

7/5 16:31

Olieprisen falder 3,8 pct. torsdag eftermiddag til 97,38 dollar for en tønde Brent-olie. Det er tredje dag med fald til olieprisen i træk fra et niveau omkring 114 dollar per tønde. Det samme billede gør sig gældene for den amerikanske WTI-olie, der dykker 4,5 pct. til lidt over 90 dollar per tønde.

Det er et spirende håb om fred i Mellemøsten, der presser prisen ned, efter USA og Iran igen forsøger at afslutte krig og genåbne det vitale Hormuzstræde.

Onsdag styrtdykkede olieprisen i niveauet 8 pct. i håb om, at konflikten, som har udløst en global energikrise, snart ville ende.

Den fortsatte lukning af Hormuz har været et stort stridspunkt og et magtmiddel mellem Teheran og Washington.

USA har forfattet et et fredsforslag, der ifølge Reuters indebærer en mulig afslutning på krigen, men med uafklarede spørgsmål om Irans atomprogram og kontrollen over Hormuzstrædet. Og det er det, iranerne nu tygger på. Ifølge amerikanske medier forventer USA et svar inden for 48 timer.

Iran forventes at sende et svar via Pakistan, der fungerer som mægler mellem parterne.

- Markedet forsøger at samle signalerne og muligheden for, at en aftale bliver indgået, siger Janiv Shah, oliechef hos Rystad Energy, til Bloomberg News.

- Der er yderligere nedadgående risiko for priserne, men oliestrømmene vil sandsynligvis ikke normalisere sig i måneder, påpeger han.

Hormuzstrædet har stort set været lukket siden slutningen af februar, da USA og Israel lancerede angreb på Iran. På nuværende tidspunkt står flaskehalsen overfor en dobbelt blokade, hvor Teheran hindrer trafikken, mens den amerikanske flåde forhindrer skibe i at anløbe eller forlade iranske havne.

.\\˙ MarketWire