Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank ser "premium-aktie" i Torm

11/5 09:50

Rederiet Torm handler til en "premium"-værdi, mener Danske Banks analytikere, der ser indtjeningsrekorder for selskabet i nær fremtid.

Det fremgår af et analysenotat fra banken, der desuden genindleder dækningen af Torm-aktien med den positive anbefaling "køb" og et kursmål på 255 kr.

Hvis man antager, at USA og Iran får løst knuden i konflikten og får genåbnet Hormuzstrædet inden udgangen af sommeren, kan 2026 blive et rekordår med hensyn til indtjeningen hos Torm, vurderer Danske Bank med afspejling i estimaterne for andet kvartal.

Forventningerne om et rekordår bunder blandt andet i, at Torms forretningsmodel ifølge banken har en særlig fordel.

- Torm er specialiseret i at handle med ældre (mindre kapitalkrævende) skibstonnage til høje priser. Dette giver selskabet fordelene ved operationel gearing uden det ofte forbundne tab af indtjeningsevne, skriver bankens analytikere i notatet og fortsætter:

- Eller sagt på en anden måde: mere værdi for pengene. Efter vores opfattelse er dette en af de vigtigste årsager til, at Torm ofte handles til en præmie i forhold til sammenlignelige produkttankskibsselskaber, når man sammenligner med de underliggende værdier.

Torm-aktien stiger mandag formiddag 1,5 pct. til218,40 kr.

.\\˙ MarketWire