Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Moderna står til at udbygge stor gevinst på hantavirusforskning og mulig FDA-fyring

11/5 11:34

Den amerikanske biotekkæmpe Moderna ligger mandag med et formarkedsplus på over 8 pct., og dermed står aktien over for anden kurstoptur i træk, efter at det fredag gik frem med 12 pct. for aktien.

Fredag skyldtes fremgangen, at Moderna kunne fortælle om forskning i vacciner, der beskytter mod såkaldt hantavirus efter et dødeligt udbrud af netop den type virus ombord på et hollandsk krydstogtskib i Atlanterhavet.

Og mandag hjælpes aktien også på vej af, at Trump-administrationen angiveligt er godt på vej til at fyre Marty Makary, som er kommissær hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skriver Bloomberg News.

Marty Makarys tid som FDA-kommissær har nemlig været præget af gnidninger med medicinalvirksomheder, og det kan dermed blive en gevinst for branchen, hvis der skiftes ud på den post, vurderer analytikere.

- En eventuel afskedigelse af Marty Makary vil sandsynligvis være positivt for biotek- og lægemiddelbranchen, da det vil skabe større stabilitet og konsekvens, siger BMO Capital-analytiker Evan Seigerman i den forbindelse.

Aktien stiger 8,6 pct. til 59 dollar i formarkedet.

.\\˙ MarketWire