Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted udpeger Bodal Hansen til ny landechef for UK

20/5 06:34

Fra den 1. juli vil Richard Bodal Hansen overtage posten som chef for Ørsted i Storbritannien, mens den hidtidige landechef, Benj Sykes, vil overtage formandsposten.

Det skriver Ørsted tirsdag i en pressemeddelelse.

Richard Bodal Hansen forfremmes indefra Ørsteds britiske forretning, hvor han hidtil har været chef for external affairs, og han har en lang karriere i Ørsted og også været med, dengang koncernen hed Dong.

- De seneste globale begivenheder har tydeliggjort det presserende behov for at øge Storbritanniens energisikkerhed og mindske vores afhængighed af volatile globale gasmarkeder, udtaler den kommende landechef i meddelelsen.

- Havvind vil være et afgørende element i vores dekarboniserede energisystem i de kommende år, og det regulatoriske og politiske miljø, der er nødvendigt for at levere dette med succes, fortsætter med at udvikle sig og bliver stadig mere komplekst.

Benj Sykes har også været mange år hos Ørsted, da han startede i koncernen i 2012.

.\\˙ MarketWire