Onsdagens nyheder fra danske medier med Rockwool, Biomar og Matas
20/5 07:16
BØRSEN.DK
ROCKWOOL VARSLER DYRERE STENULD: ENDNU FLERE PRISSTIGNINGER PÅ VEJ
Rockwool er stærkt påvirket af de stigende energipriser, og derfor varslede topchef Jes Munk højere priser på stenuld i kølvandet på selskabets regnskab for første kvartal. Topchefen påpeger, at højere rente og stigende byggepriser kan føre til en bredere økonomisk afmatning.
RIFT OM BØRSKANDIDAT: "DEN HAR DEN HER FOLKELIGE APPEL"
Fiskefoderproducenten Biomar sigter efter en samlet markedsværdi på 10,4 mia. kr. Administrerende direktør i Biomar, Carlos Diaz, mener, at selskabet kan byde på en stabil forretning, og at det er logisk at komme ind på børsmarkedet. Både Danske Bank, ATP, Nykredit og DNB regner med at købe aktier i selskabet.
NY MATAS-BOSS: TRODS GEOPOLITISK URO STÅR DETAILKÆMPEN PÅ ET STÆRKT FUNDAMENT
Et stort verdenskaos gør forbrugerne mindre købelystne, og det har sat sig i Matas' årsregnskab for 2025/26. Den svækkede forbrugertillid kan særligt ses på selskabets svenske marked. Administrerende direktør, Mette Uglebjerg, er på trods af tumult optimistisk og tror på, at fundamentet for fremadrettet vækst er stærkt.
FINANS.DK
ROCKWOOL GÅR BENHÅRDT EFTER AT VOKSE PÅ DET AMERIKANSKE MARKED
Den administrerende direktør for Rockwool, Jes Munk Hansen, har udtalt, at Rockwool har skruet op for markedsføringsindsatsen i USA, fordi man i den grad tror på det amerikanske marked. Isoleringskoncernen ligger med fabrikker inden for de amerikanske grænser, hvilket betyder, at selskabet ikke støder på toldmur. Samtidig nævner Jes Munk Hansen, at vækstraterne i USA er virkelig stærke, hvorimod Canada, der udgør et større marked for selskabet, er hårdere ramt økonomisk.
MILLIARDUDBUD AF HAVVIND KAN SKABE TUSINDVIS AF DANSKE ARBEJDSPLADSER
En analyse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv viser, at den danske milliardstøtte til havvind kan skabe knap 35.000 årsværk, hvoraf over halvdelen vil være i Danmark. For at kunne skabe de tusindvis af nye danske arbejdspladser er kravet dog, at der er nogen, der byder ind på projekterne.
BUSINESS.DK
AMERIKANERE HADER PLUDSELIG AI OG DATACENTRE. DET KAN SÆTTE EN STOPPER FOR AKTIEFESTEN
En undersøgelse af amerikanske NBC News viser, at kunstig intelligens ikke er populært blandt amerikanerne. Det fremgår, at 46 pct. af de adspurgte ser negativt på kunstig intelligens. Den stigende modstand mod ai-datacentre kan udgøre en trussel mod aktieopturen, vurderer chefstrateg fra Nordea.
.\\˙ MarketWire
