Novo: Intron Health ser nyt salgsdyk i 2027 trods gode forventninger til fedmeforretning
20/5 09:01
Børshuset Intron Health ser presset på Novo Nordisks toplinje fortsætte igennem næste år også, hvor estimatet fortsat er et fald på 3 pct. i den samlede omsætning hos den danske medicinalkoncern.
Det sker trods stærke forventninger til Novos fedmeportefølje, fremgår det ifølge Bloomberg News af et analysenotat onsdag.
Ifølge Intron Health er konsensusforventningerne til både insulinsalget, salget af CagriSema, Rybelsus og Ozempic i USA for høje, og derfor er børshuset samlet set 8 pct. efter konsensus for Novos salg næste år.
Intron Health baserer sit bud på, at den nuværende trend fortsætter, og på den baggrund fastholdes den negative anbefaling "sælg" også.
Ifølge analytikerne hos børshuset, der hører hjemme i London og har specialiseret sig i medicinalindustrien, viser trends fra Google en aftagende tendens for de ellers flyvende fedmemidler, refererer Bloomberg News fra analysenotatet.
Novo-aktien endte tirsdagens handel i København med en stigning på 0,5 pct. til 287,50 kr.
.\\˙ MarketWire
