Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk kan notere sig fremgang i vigtigt rateindeks

22/5 09:12

Prisen på containerfragt fra Shanghai til flere destinationer i verden steg i den forgangne uge for fjerde uge i træk.

Det viser de seneste tal fra rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI ), der udgives af Shanghai Shipping Exchange.

Indekset er i den seneste uge steget med 3,6 pct. til 2218,15 efter en stigning på 9,5 pct. i opgørelsen for ugen forinden.

Fragtraterne har fået et solidt rygstød efter udbruddet af Iran-krigen den 28. februar.

Inden krigen i Mellemøsten brød ud, lå indekset i 1333,11, men er steget, da situationen i Mellemøsten fortsat får rederierne til at sejle i en stor bue uden om Det Røde Hav.

SCFI-indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste væsentlige bund var 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.

Torsdag var det tal fra World Container Index (WCI) opgjort af analysehuset Drewry, der viste samme tendens.

WCI-indekset er i ugen frem til den 21. maj gået frem med 6 pct. til 2712 dollar for en fyrrefodscontainer. Ugen før steg raterne med 12 pct.

Fredag indleder A.P. Møller-Mærsks B-aktie dagens børshandel med et tab på 1,3 pct. til 15.595 kr. i bunden af C25-indekset.

.\\˙ MarketWire