Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk kan notere sig solid fremgang i vigtigt rateindeks

29/5 09:08

Prisen på containerfragt fra Shanghai til flere destinationer i verden viste i den forgangne uge et massivt hop. Det er samtidig den femte uge i træk med fremgang for rateindekset.

Det viser de seneste tal fra rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives af Shanghai Shipping Exchange.

Indekset er i den seneste uge steget med 15,9 pct. til 2571,73 efter en stigning på 3,6 pct. i opgørelsen for ugen forinden.

Niveauet i indeværende uge er samtidig det højeste siden september 2024.

Fragtraterne har fået et solidt rygstød efter udbruddet af Iran-krigen den 28. februar.

Inden krigen i Mellemøsten brød ud, lå indekset i 1333,11, men er steget, da situationen i Mellemøsten fortsat får rederierne til at sejle i en stor bue uden om Det Røde Hav.

SCFI-indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste væsentlige bund var 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.

Torsdag var det tal fra World Container Index (WCI) opgjort af analysehuset Drewry, der viste samme tendens.

WCI-indekset er i ugen frem til den 28. maj gået frem med 3,2 pct. til 2799,55 dollar for en fyrrefodscontainer. Det var samtidig fjerde uge i træk med fremgang.

Fredag indleder A.P. Møller-Mærsks B-aktie dagens børshandel med et plus på 1,0 pct. til 15.665 kr. i toppen af C25-indekset.

.\\˙ MarketWire