Vestas har fået bedste start på andet kvartal siden 2019 konstaterer Jyske Bank
1/6 09:02
Vestas har i andet kvartal indtil videre annonceret en ordreindgang på 1,2 gigawatt - markant mere end sidste år og det højeste niveau siden 2019.
Vestas mangler dermed at hente omkring yderligere 1,2 gigawatt i ordrer i kvartalet for at leve op til forventningerne i markedet - lavere end gennemsnittet i de sidste seks år.
- Vi vil være lidt varsomme med at konkludere alt for meget på nuværende tidspunkt, da ordrerne plejer at klumpe sig sammen hen imod slutningen af kvartalet, men fortsætter ordrerne på landvind med at rulle ind, ser vi en god mulighed for, at Vestas kan overgå forventningerne.
- Derudover tyder meget på, at Vestas vinder terræn i forhold til konkurrenterne, idet selskabet de sidste 12 måneder har fået 37 pct. af alle de ordrer, der har været annonceret i industrien, skriver banken i en morgenkommentar.
Den mener, at Vestas er på rette vej i forhold til at genetablere indtjeningsevnen og venter et stigende aktivitetsniveau i de næste to år.
Vestas, der fortsat får anbefalingen "køb" af Jyske Bank, steg fredag 2,2 pct. til 180,05 kr.
Vestas' ordreindgang siden 2018
| 2026 | 2025 | 2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | 2019 | 2018 | |
| Annoncerede, Q1 | 4151 | 2399 | 1503 | 3022 | 2179 | 1060 | 2064 | 2248 | 1176 |
| Uannoncerede, Q1 | 353 | 736 | 797 | 281 | 769 | 956 | 1247 | 756 | 453 |
| Annoncerede, Q2 | 1184 | 1112 | 2902 | 1802 | 1783 | 4127 | 3076 | 4601 | 2695 |
| Uannoncerede, Q2 | 897 | 694 | 531 | 370 | 1163 | 1072 | 1095 | 1112 | |
| Annoncerede, Q3 | 4002 | 3742 | 4044 | 1240 | 3167 | 3535 | 2655 | 2672 | |
| Uannoncerede, Q3 | 606 | 690 | 458 | 655 | 560 | 697 | 2083 | 589 | |
| Annoncerede, Q4 | 5476 | 6026 | 6945 | 3366 | 2011 | 3818 | 2996 | 4192 | |
| Uannoncerede, Q4 | 1066 | 490 | 1303 | 827 | 852 | 1740 | 1443 | 1325 | |
| Totalt for året | 5688 | 16.292 | 16.844 | 18.386 | 11.189 | 13.896 | 17.249 | 17.877 | 14.214 |
.\\˙ MarketWire
