Det vil kræve en disciplineret indsats at sikre sig, at der fortsat er balance på både kort og langt sigt i de offentlige finanser.

Det vurderer cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank, efter at den kommende regering har præsenteret sit regeringsprogram, der umiddelbart indeholder flere lempelser end opstramninger.

- Det er svært at vurdere balancen mellem udgifter og indtægter, men det vil i hvert fald kræve en disciplineret indsats at sikre sig, at der fortsat er balance på både kort og langt sigt i de offentlige finanser, skriver Las Olsen og fortsætter:

- Som normalt i den slags programmer er udgifterne temmelig konkrete, mens en stor del af indtægterne er lidt mere uspecificerede reformer. Det er set før, og alligevel er det jo lykkedes at holde de offentlige finanser i stram snor de sidste 10-15 år, så opgaven er ikke umulig.

Skatteændringerne indebærer først og fremmest en afskaffelse af den nuværende mellemskat på 7,5 pct., der i dag rammer alle med en årsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på mindst 641.200 kr.

- Det nye skatteudspil er til dels betalt ved, at satserne i skattesystemet bliver frosset fast i to år. Det betyder for eksempel, at personfradraget på de nuværende 54.100 kroner ikke som normalt stiger i takt med lønningerne, og det vil i praksis sige, at langt de fleste skatteydere kommer til at betale knap 500 kroner mere i skat om året efter de to år, end de ellers ville have gjort, skriver Las Olsen.

De kommende ændringer af momssatserne viser, at en halvering af momsen på fødevarer vil give en gennemsnitlig voksen lidt over 200 kr. mere mellem hænderne om måneden. Oven i det kommer, at momsen fjernes helt fra frugt og grønt, og så når vi op på en månedlig besparelse på godt 300 kr.

- På årsbasis svarer det til en besparelse på godt 3.500 kroner, hvilket er til at tage og føle på, skriver cheføkonomen.

En reform af beskatningen af boliger kan i princippet få stor betydning for boligpriserne. Et konkret punkt i regeringsgrundlaget er, at der skal være et loft på rentefradraget på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for par.

Med en rente på eksempelvis 4 pct., vil det kræve et lån på 7,5 mio. kr. for at nå loftet, så det vil ifølge cheføkonomen umiddelbart kun komme til at påvirke en lille del af boligmarkedet.

.\\˙ MarketWire