Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens nyheder fra danske medier med ny regering, Nemlig.com og Energinet

3/6 07:27

BØRSEN.DK

HAN BLIVER KALDT "LILLE TRUMP": NU FÅR MILLIONÆR TUNG SIKKERHEDSPOST I USA

William "Bill" Pulte er direktør for USA's finanstilsyn, har en fortid i ejendomsbranchen, og så har han spillet en central rolle i USA's præsident Donald Trumps angreb på politiske fjender. Nu skal han være fungerende chef for USA's 17 nationale efterretningstjenester midt i en krig i Iran. Chefen for efterretningstjenesterne har ansvaret for at levere en daglig efterretningsrapport til præsidenten og er desuden medlem af det magtfulde kabinet. Pulte har ikke umiddelbart erfaring, der matcher den rolle.

OP MOD 300 PROJEKTER RAMT: NY REGERING VIL RYDDE OP I ENERGINET

Problemer med udvidelse af elnettet har fået plads i regeringsgrundlaget, hvor der er lagt op til grundlæggende ændringer i det statslige selskab. Problemerne har sat godkendelsen af nye projekter på pause. Indtil videre er mindst 270 projekter ramt alene hos tre af landets største elnetselskaber. I regeringsgrundlaget hedder det blandt andet, at tiltaget skal sikre "maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse på lang sigt, der holder omkostningerne nede for forbrugere og virksomheder." Endelig skal selskabet have øget frihed til at planlægge og udbygge elnettet, så det passer til politiske mål og ikke kun i områder med behov, som tidligere.


FINANS.DK

STOR ERHVERVSORGANISATION FRYGTER, AT EUROPA SELV TRÆKKER STIKKET PÅ AMERIKANSKE TECHGIGANTER

Europa risikerer at skade sin egen konkurrenceevne i sin iver efter at blive uafhængig af de amerikanske techgiganter, lyder det fra Forsikring & Pension. Derfor har organisationen nu udarbejdet 11 forslag til, hvordan den digitale forsyningssikkerhed kan sikres på europæisk plan uden at kappe forbindelsen til amerikanerne. Det handler blandt andet om at forenkle den digitale lovgivning, placere mere ansvar hos leverandørerne og skabe et bedre investeringsmiljø i Europa.

NEMLIG-LEVERANDØR FIK KARANTÆNE FOR GROFT UFORSVARLIG FORRETNINGSFØRELSE - OG BLEV HYRET IGEN

Dagligvarefirmaet Nemlig.com hyrede i 2023 en underleverandør, der kort forinden var gået konkurs og havde fået karantæne for groft uforsvarlig forretningsførelse og brug af fiktive fakturaer. Sidste år gik han konkurs igen med samme resultat. Det viser kreditorskrivelser og kendelser om konkurskarantæne, som Finans har fået aktindsigt i ved Sø- og Handelsretten. Nemlig.com erkender, at sagen er undsluppet virksomhedens kontrol, der nu bliver taget op til revision.

ARBEJDSMARKEDET FYLDER I REGERINGSGRUNDLAGET: MEN DE STORE REFORMER UDEBLIVER

Flere aspekter af det danske arbejdsmarked skal under lup. Det fremgår af grundlaget for den nye firkløverregering, der består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre, som statsminister Mette Frederiksen tirsdag eftermiddag har præsenteret. Regeringen vil ikke bare øge arbejdsudbuddet med 35.000 fuldtidspersoner i 2035, hvoraf 15.000 skal være realiseret i 2030. Man vil også bruge kunstig intelligens til at frigøre yderligere 30.000 årsværk i den offentlige sektor. Flere aktører i dansk erhvervsliv reagerer nu på firkløverregeringens grundlag.


BUSINESS.DK

TILTALT AMERIKANER DUKKEDE IKKE OP TIL UDBYTTESAG. TO ANDRE TILTALTE HAVDE RETTEN GLEMT

Fem mænd er tiltalt for groft bedrageri med udbytteskat mod den danske stat. Hovedmanden i udbyttesagen, Sanjay Shay, blev udleveret til Danmark fra Dubai. Det samme er to briter blevet. Tre amerikanerne skulle derimod frivilligt selv rejse til Danmark til tirsdagens straffesag i Retten i Glostrup, men da straffesagen skulle begynde, var det uden en af de tiltalte amerikanere. De to varetægtsfængslede briter manglede også på rækken af tiltalte, da nogen ved retten åbenlyst ikke havde sørget for at få de to briter hentet ind i retslokalet til mødets begyndelse. Fra morgenstunden var det derfor kun to af de fem tiltalte, der havde indfundet sig i retslokalet, men efter en kort pause i retsmødet blev de to briter ført ind i retssalen af betjente fra Kriminalforsorgen. Sagen er en del af det enorme sagskompleks efter udbytteskandalen, hvor den danske stat blev lænset for 12,7 mia. kr.

.\\˙ MarketWire