Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk i største stigning i et år: Rater på containerfragt er steget kraftigt

4/6 17:06

Mærsk-aktierne havde torsdag mere end en almindelig god dag på børsen i København.

Dagens facit blev en kursstigning i rederiets B-aktie på ikke mindre end 8,3 pct. til 17.815 kr.

Det er den største kursstigning siden 12. maj 2025 og i øvrigt den højeste lukkekurs for aktien siden 19. marts i år.

- Mærsk-aktien stiger på de højere fragtrater og udfordringerne i fredsforhandlinger mellem USA og Iran. En manglende fredsløsning vil fastholde fragtraterne på disse forhøjede niveauer på den korte bane, siger senioranalytiker Haider Anjum fra Jyske Bank.

Raterne på containerfragt er i denne uge steget for femte uge i træk - og denne gang ganske markant.

Det viser de seneste tal fra World Container Index (WCI) fra analysehuset Drewry.

WCI-indekset er i ugen frem til den 4. juni steget med 22,6 pct. til 3432,93 dollar .

I løbet af de nu fem uger med uafbrudt fremgang er indekset dermed steget 55 pct. - fra et niveau på 2216,42 dollar, inden stigningerne satte ind.

Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der ligeledes baseres på spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.

.\\˙ MarketWire