Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aluminiumpriserne rammer laveste niveau i en måned

10/6 09:22

Prisen på aluminium faldt tirsdag til sit laveste niveau i knap en måned.

I de sidste handler tirsdag aften kostede et ton aluminium 3532,50 dollar på metalbørsen i London, og onsdag morgen kunne man få et ton aluminium for 3507,50 dollar i Shanghai. Det er laveste niveau siden 11. maj.

Det skyldes, at spændingerne mellem USA og Iran igen lader til at være blusset op. Derudover truer mulige renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og det vil i så fald lægge en dæmper på efterspørgslen efter industrielle metaller såsom aluminium, skriver Bloomberg News.

Aluminiumsprisen ramte i starten af juni sit højeste niveau i fire år i 3787,50 dollar, men siden er prisen faldet godt 7,5 pct.

Senere onsdag kan handlerne få et nyt pejlemærke for, hvilken vej pengepolitikken i USA skal, når der op ad eftermiddagen lander amerikanske forbrugerpriser for maj. Her ventes inflationen at accelerere til 4,2 pct. fra 3,8 pct. i april, viser Bloomberg-estimater.

Det nye pres på inflationen skyldes hovedsageligt energiforstyrrelserne fra krigen i Mellemøsten, som har sendt olie- og gaspriserne i vejret.

.\\˙ MarketWire