Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens nyheder fra danske medier med Mærsk, ECB og fødevarepriser

11/6 07:22

BØRSEN.DK

ENERGIKONCERN: KRISEN I ELNETTET BEHØVER IKKE SÆTTER STOPKLODS UNDER NYE ELLASTBILER

Energikoncernen NRGi ser muligheder, når det gælder omstillingen til el. Dog er vognmænd mere tøvende med omstillingen, da der hersker en enorm mangel på kapacitet i det danske elnet, hvilket skaber usikkerhed om elnettilslutningen for vognmænd. Den administrerende direktør i brancheorganisationen DTL forklarer, at der mangler en plan for udbygning af elnettet og elektrificeringen af den tunge vejtransport, hvis Danmark skal nå klimamålene i 2050.

DYSTRE PROGNOSER ER BLÆST VÆK: NU STYRER MÆRSK MOD EN OPJUSTERING

Flere analytikere har skiftet standpunkt om udsigterne for Mærsk, da fragtraterne er eksploderet siden april. Årsagen til den massive stigning på 55 pct. i fragtraterne skyldes, at rederierne har indført brændstoftillæg for sine kunder. Krigen i Mellemøsten har ellers givet en ekstraregning på 3 mia. kr. om måneden for Mærsk, men A.P. Møller-Mærsk har formået at afdække regningen gennem en blanding af pristillæg og effektiviseringstiltag.

PRISKRIG SENDER FØDEVAREPRISERNE NED

De danske supermarkeder er endt i en heftig priskonkurrence, efter at tyske Lidl vil erobre markedsandele, og har sat priserne ned på mere end 200 dagligvarer. Efterfølgende har resten af flokken fulgt med. Priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke dykkede med hele 1,3 pct. i maj sammenlignet med april. Prisudviklingen er opsigtsvækkende med tanke på, at krigen i Mellemøsten har sendt både energi- og kunstgødningspriserne kraftigt op.

PILEN PEGER PÅ RENTELØFT - MEN ECB STÅR MED ET SVÆRT VALG

Den Europæiske Centralbank står med en svær beslutning, da centralbanken skal beslutte mellem lav vækst og stigende priser. Chefanalytiker i Nordea, cheføkonom i Jyske Bank og chefstrateg i Velliv tror alle på på en renteforhøjelse torsdag. Det er særligt det efterfølgende pressemøde fra ECB-chef Christine Lagarde, der er interessant, da det muligvis kan afspejle om, der kommer en serie af renteforhøjelser i fremtiden, eller om det bliver en enlig svale.


FINANS.DK

INVESTOR ADVARER: REKORDHØJE VÆKSTFORVENTNINGER GØR AKTIEMARKEDET SÅRBART

Forventningerne er høje, men det grundlæggende fundament er svagt. Aktiechef i Sampension fortæller, at der i øjeblikket er en stor afkobling mellem økonomiens langsigtede vækstpotentiale og indtjeningsforventningerne.

DANSK KÆMPEINVESTOR MELDER UD: VI VIL IKKE KØBE SPACEX-AKTIER

Når SpaceX lander på den amerikanske børs fredag, så kommer den danske pensionskasse PFA ikke til at trykke på købsknappen. Direktør for ESG-investeringer og -produkter i pensionskassen forklarer, at selskabets størrelse ikke er afgørende for konkurrencedygtigt afkast, og at governance-strukturen er svag.

INSTALLATØRGRUPPENS BØRSDEBUT SPLITTER INVESTORERNE

Installatørgruppens værdiansættelse splitter danske investorer. Aktieanalytiker og stifer i aktiefonden Regulær Invest Nordiske Aktier er positiv over forretningsmodellen. Andre investorer fremhæver, at prissætningen er 11 gange driftsindtjeningen, og at Installatørgruppen omvendt selv har gennemført mere end 60 virksomhedstransaktioner til markant lavere multipler.

BUSINESS.DK

KØBENHAVNS LEJLIGHEDER HAR MISTET FØRERTRØJEN PÅ BOLIGMARKEDET

Efter flere år med de højeste prisstigninger bliver hovedstadens lejligheder nu overhalet af husmarkedet, der over et år har oplevet den næsthøjeste stigning nogensinde.


.\\˙ MarketWire